Trine Dyrholm spiller danmarkshistoriens værste seriemorder: Her er historien om Dagmar Overby

LÆS OGSÅ: Trine Dyrholm om dansk Oscar-håb: - Hvis ikke, så drikker vi champagne alligevel

Der var stor jubel hos Trine Dyrholm og resten af holdet bag det danske sort/hvid drama ”Pigen med nålen”, da den i går blev nomineret til en Oscar.

I filmen, som allerede har høstet store roser fra diverse anmeldere, spiller Trine Dyrholm danmarkshistoriens værste seriemorder.

Filmen er baseret på den grufulde historie om Dagmar Overby.

SE og HØR bringer her historien om Danmarks værste seriemorder, som blev fældet af en ulykkelig mor og dømt for at have myrdet otte spædbørn.

”Adoptionsforældre ønskes til en lille Pige på 3 Uger. Helst et kristent Hjem, med masser af Omsorg og Nærvær”.

Det stod der i den annonce, som Karoline Aagesen fra Melby på Sjælland i 1920 satte i Aftenposten.

Hun var 21 år og stuepige på Centralhotellet i Frederiksværk, da hun i 1919 opdagede, at hun var gravid. Faderen var en ung tjener, men de skulle ikke giftes, så hun blev presset til at bortadoptere barnet.

Dagmar Overby svarede på annoncen. De fik en aftale i stand, og Karoline Aagesen afleverede sin nyfødte datter til den fremmede kvinde i hendes lejlighed på Enghavevej i København.

Tre dage senere fortrød hun. Hun ville have sin datter tilbage, men da var der ikke længere noget barn.

Barn i kuffert

Samme eftermiddag, som hun modtog barnet, den 30. august 1920, havde Dagmar Overby nemlig taget livet af den yndige lille pige.

Hun havde bundet en stump snor stramt om barnets hals og lagt det til at dø i den blå barnevogn, som Karoline Aagesen havde afleveret datteren i.

Da det gik op for Dagmar Overby, at kæresten Svend Carl Svendsen kunne komme hjem, hvert øjeblik det skulle være, lagde hun liget ned i en fletkuffert i soveværelset.

Næste morgen brændte hun barnet i kakkelovnen.

Her i kakkelovnen brændte hun Caroline Aagesens lille pige. Oven på ovnen stod en porcelænsminiature af en dreng. (Foto: Ritzau Scanpix)

500 kr. for baby

Da politiet fandt knogleresterne, rullede en af de mest omtalte retssager i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede.

Det viste sig nemlig, at Dagmar Overby ikke alene havde dræbt Karoline Aagesens lille pige, men også en række andre børn.

Hun var kommet i kontakt med deres mødre ved selv at indrykke annoncer i Aftenposten eller ved at besvare annoncer fra kvinder, som ville bortadoptere deres børn.

Ideen fik hun, da hun læste, at en familie havde fået 500 kr. for at adoptere en baby.

I alt tilstod hun at have dræbt 16 børn, men hun blev kun tiltalt for at have dræbt otte.

Det første barn, en dreng, tog hun livet af i 1916. Det skete på Assistens Kirkegård, og hun smed det lille lig i en toilettønde på stedet.

Det var besværligt for hende at skaffe sig af med ligene, så derfor fandt hun på at brænde dem i kakkelovnen. Det skete, mens hun boede til leje i et værelse på Enghavevej 218.

Her begik hun mindst tre drab.

Dømt til døden

Den 3. marts 1921 blev den 33-årige Dagmar Overby dømt til døden i Østre Landsret for at have myrdet otte børn og sat sin egen søn ud i noget halm på en landejendom.

Hun erklærede sig skyldig under retssagen, der varede i tre dage og vakte stor opmærksomhed.

Dommen blev senere ændret til fængsel på livstid. Dagmar Overby beskyldte nu kæresten for at have begået drabene og forsøgte forgæves at få sin sag genoptaget.

Først sad hun i Christianshavns Kvindefængsel, men blev siden flyttet til Vestre Fængsel. Her døde hun den 6. maj 1929, 42 år gammel.

Fattigt husmandshjem

Dagmar Johanne Amalie Overby blev født i Assendrup i Jylland den 23. april 1887 i et fattigt husmandshjem som et af ti børn.

Hun fortalte, at hendes far pryglede hende jævnligt, helt uden grund. Og at hendes farfar havde misbrugt hende seksuelt, da hun var barn.

Hun løj, rapsede og pralede fra barnsben, og selv om hun klarede sig godt i skolen, blev hun sendt hjemmefra som 12-årig.

Sin første dom for tyveri fik hun som 15-årig.

En datter, som hun fødte i 1912, og den søn, som hun fødte året efter og blev dømt for at sætte ud, overlevede. Det samme gjorde en pige og en dreng, som hun adopterede.

Love ændret

Mange børn født uden for ægteskab var uønskede, og det var en af grundene til, at Dagmar Overby så længe kunne slippe af sted med sine handlinger.

I årene efter dommen blev der vedtaget to love, som skulle styrke disse børns rettigheder.

I 1923 blev loven om tilsyn med plejebørn ændret, så børn, der var født uden for ægteskab, blev omfattet af tilsynet.

Og i 1924 blev det besluttet, at Danmark skulle have et folkeregister.