Krimi9 timer siden

Truede kasseekspedienten med pistol: Politiet efterlyser denne mand for røveri

Manden sættes i forbindelse med et røveri i Rema1000, hvor en kasseekspedient blev truet med pistol
Her ses manden, som politiet efterlyser.
Her ses manden, som politiet efterlyser.
 Foto: Københavns Politi

Tirsdag eftermiddag efterlyser Københavns Politi en mand i forbindelse med et røveri i Rema1000 på Kastrupvej 135 på Amager 14. september.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Manden er mistænkt for røveriet, hvor han med en pistol truede en kasseekspedienten til at få udleveret dagens omsætning.

Københavns Politi efterforsker sagen, hvor en maskeret mand klokken 21.18 14. september gik ind i butikken og begik røveri.

Gerningsmanden medbragte en hvid plasticpose og en sort pistol, og han stak af fra stedet i ukendt retning.

Den mistænkte gerningsmand beskrives som:

  • Mand,
  • Dansk af udseende,
  • 40-60 år,
  • Ca. 180 – 185 cm,
  • Tæt til kraftig af bygning,
  • Han var iført en grå hættetrøje af mærket Hollister med blå tekst og rødt logo på venstre bryst og ryg, stonewashed jeans og mørke sko,
  • Han havde en lettere haltende gang.

Københavns Politi offentliggøre nu billeder af den mistænkte, som du kan se både øverst og nederst i artiklen.

Genkender du manden, eller har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefonnummer 1-1-4 eller på mail kbh@politi.dk.

Det er denne mand, som Københavns Politi gerne vil i kontakt med.
Det er denne mand, som Københavns Politi gerne vil i kontakt med.
 Foto: Københavns Politi

Sponsoreret indhold