Krimi1. februar 2021

Maria Hirse dømt: Her er straffen

Den danske tv-kendis Maria Hirse er netop nu blevet kendt skyldig i hærværk og forsøg på røveri
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/breaking.jpg
 Foto: Canva

Fængsel i to år lød dommen i retten i Svendborg over "Lykkehjuls"-baben Maria Hirse.

- Vi har fået det bevist, at de tiltalte ansporet af den tiltalte (tv-kendissen red.) trængte ind i ekskærestens lejlighed, læste dommeren op.

Hirse, der var iført en stram sort kjole med en guldkæde i taljen og et par højskaftede høje, sorte støvler, stod med blikket fikseret ligefrem, mens dommeren forklarede grundlaget for straffen.

- Hun har orkestreret alt det her. Lokket unge mænd til både at begå indbrud og vold. Og selvom hun ikke var med, så var det hele sat i gang af hende. Og det er meget meget alvorligt, sagde dommeren.

Efter kort tid med sin forsvarer og søster meddelte de, at de ville anke dommen til formidelse.

De fem unge mænd, som Hirse har været tiltalt med, i alderen 16, 18, 19, 20 og 21 år.

Den yngste har en familiær relation til den kendte kvinde, som har siddet varetægtsfængslet i sagen siden 11. september.

Den 16-årige, som deltog ved begge overfald, er idømt et års betinget fængsel. Efter en kort samtale med sin forsvarer valgte også han at modtage dommen.

De øvrige blev dømt til henholdsvis fire måneders betinget fængsel, fem måneders betinget, et års fængsel, hvoraf de tre måneder skal afsones, samt 10 måneders betinget fængsel.

Ingen af dem - heller ikke deres forsvarer - var til stede i retten.

Retten er kommet frem til, at kvinden sendte de unge drenge afsted til ekskærestens adresse.

Den skæbnesvangre februaraften skulle de fire drenge iført elefanthuer have trængt ind i ekskærestens hus i Svendborg, hvor de i soveværelset vækkede ham med trusler om vold.

- Det var voldsomt. Jeg var ustyrligt bange. Det er da ikke nogen hemmelighed, fortalte ekskæresten i retten,

Tæskeholdet kastede efterfølgende ekskærestens iPad, iPhone, router og bilnøgler i et fyldt badekar og forlod ejendommen med flere hestepas, en bærbarcomputer og ekskærestens NEM-ID.

Et halvt år efter var den så gal igen.

Den ene af de tiltalte begik sammen med to andre kammerater på 18 og 19 år et nyt overfald på manden 28. august, hvor det igen var den tidligere tv-vært, der instruerede dem i, hvordan de skulle gøre.

Hun gav dem ifølge anklagskriftet en strømpistol, et jernrør og et reb til at binde manden med. Eks-kæresten skulle angiveligt mishandles med de to våben, men da de tre unge nåede hen til ejendommen, opgav de at bruge deres medbragte våben.

Retten har fundet det bevist, at tv-kendissen havde intentioner om, at ekskæresten skulle udsættes for grovere vold, end hvad han blev, fortalte dommeren.

Men ikke desto mindre bliver både ekskæresten og hans nye kæreste ramt af slag i ansigtet.

- Jeg skulle bare have tæsk, fordi jeg var et pædofilt svin, fortalte eks-kæresten, at de unge mænd sagde den sene nat.

Tv-kendissen har selv forklaret i retten, at ekskæresten efter deres brud var begyndt at skrive ubehagelige ting om hende til hendes omgangskreds

- Der sker det, at jeg begynder at blive ringet op af alle mulige der alle har modtaget et brev fra ham, hvor der står, at jeg udover at være alkoholiker og pillemisbruger også er en dårlig mor.

Tv-kendissen har nægtet sig skyldig, men erkendt, at hun sendte de unge drenge hjem til eks-kæresten for at "give ham en forskrækkelse".

Nogle af de unge drenge har i retten forklaret, hvordan de følte sig "taget i røven", fordi de havde et indtryk af, at de blot skulle hente nogle ting for den tidligere tv-personlighed.

Hirse er også blevet betinget frakendt førerretten, fordi hun kørte slingrende påvirket af medicin.

Maria Hirse blev kendt i den brede offentlighed som 'Lykkehjuls'-baben fra 1995 til 2001, og hele Danmark sukkede dengang over den smukke skønhed.

Det gjorde mangemillionæren Peter Asschenfeldt også, som giftede sig med Maria og sammen fik de datteren, Victoria.

Efter slutningen på 'Lykkehjulet' i 2001 var hun brevkasseredaktør på UDE og HJEMME og har skrevet en lang række bøger.

Sponsoreret indhold