Krimi25. oktober 2024 (opd. 25. oktober 2024)

Tv-kendis i retten: - Jeg havde sex med ham, efter han forsøgte at dræbe mig

Selv om en kvinde netop var blevet udsat for et brutalt drabsforsøg, havde hun sex med sin bøddel. - Jeg så ingen anden udvej, forklarer hun
Retten i ÅrhusÅrhus RetRetten i Aarhus
En ung mand risikerer at blive idømt en forvaringsdom, hvis han ender med at blive kendt skyldig i en uhyggelig sag, hvor han anklages for at have prøvet at slå en dansk tv-kendis ihjel.
 Foto: Jesper Sunesen / Aller Medier

LÆS OGSÅ: Tv-kendis skal igen vidne om drabsforsøg

Efter fem timer med tæsk, kidnapning og drabsforsøg gik en dansk tv-kendis i seng med sin bøddel og nu ekskæreste.

Det kom fredag frem under endnu et retsmøde i sagen om kvinden og den tiltalte, en 21-årig fænglset nu tidligere kæreste.

Er det dig, der lægger op til sex? spurgte anklager Birgitte Ernst interesseret.

- Ja, det tror jeg faktisk, at det er.

Havde du lyst til det?

- Nej, det havde jeg ikke. Jeg lå inde i sengen ved siden af ham og turde ikke sove.

- Jeg tør ikke sove, når vi har haft så store skænderier. Den eneste måde, han bliver kærlig og sød igen, er ved, at jeg har sex med ham, forklarede den unge kvinde for kort tid siden ved Retten i Aarhus.

Blev reddet af kærestepar: - Send politiet hjem til den her adresse

Fredag formiddag har den unge kvinde, som ifølge politiet har levet i et voldsfyldt forhold med den 21-årige tiltalte i sagen, igen taget plads i vidneskranken.

Tirsdag forklarede hun, hvordan hun to gange blev udsat for kidnapning - her til formiddag har hun fortalt om den drabelige decemberdag sidste år, hvor hun ifølge politiet blev udsat for et drabsforsøg.

Ifølge kvinde begyndte hele skænderiet efter, at den nu 21-årige tiltalte havde været sød og hentet vindruer og andre ting til hende - hun var nemlig syg.

Men pludselig ændrede hendes ekskæreste sig fuldstændig.

- Pludselig sagde han: "Du er bare en luder." Jeg grinte lidt af det, fordi jeg troede, at han lavede sjov.

Men her begyndte ifølge kvinde et fem timers helvede, hvor hun blandt andet blev stranguleret så voldsomt, at hun kastede op af det, ligesom hun i perioden blev slået adskillige gange.

Det hele kulminerede, da den 21-årige tiltalte kom løbende ned i køkkenet, hvor den danske tv-kendis sad på køkkenbordet.

- På et tidspunkt gik han ovenpå, og han kommer ned med pistolen, som han satte for panden af mig. Hans udtryk havde fuldstændig ændret sig. Han var helt tom i øjnene, forklarede kvinden fra vidneskranken.

Da du så pistolen, bliver der så sagt noget? Spurgte anklager Birgitte Ernst.

- Nu skal du afregne, sagde han ifølge kvinden.

Hvad skete der så?

- Jeg havde givet op, så jeg lukker øjnene.

- Han holder den mod min pande, siger kvinden og peger et sted på sin pande, hvor pistolen angiveligt blev placeret.

- Jeg var sikker på, at jeg skulle dø.

Kvinden fortsætter fredag formiddag med at afgive forklaring i sagen - der forventes at falde dom 13. november.

SE og HØR følger sagen

Sponsoreret indhold