Krimi3 timer siden (opd. 3 timer siden)

Tv-kendis i vidneskranken: - Jeg stod ude foran arresten og råbte

Den forurettede tv-kendis, som angiveligt er blevet udsat for drabsforsøg af en 21-årig mand, tog ud for at se ham, efter han blev fængslet
Retten i ÅrhusÅrhus RetRetten i Aarhus
Retten i Aarhus fortsætter tirsdag behandlingen af en sag, hvor en dansk tv-kendis angiveligt er blevet udsat for et drabsforsøg - hun vidner hele tirsdagen igennem.
 Foto: Jesper Sunesen / ALLER MEDIA DK

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Tirsdag formiddag har en kvindelig tv-kendis taget plads i vidneskranken i en alvorlig sag, hvor en 21-årig mand sidder tiltalt for en lang stribe af uhyggelige og voldsomme forhold.

Og det er tilsyneladende ikke helt uden pres, at hun sidder der.

Hun har netop forklaret, at flere personer har henvendt sig til hende og hendes bekendte forud for dagens retsmøde.

- De vil have, at jeg ikke skal sige det med pistolen.

- De vil have mig til at ændre forklaring, forklarede den unge kvinde, som tirsdag er iklædt et helt orange sæt tøj.

Under sidste retsmøde antydede forsvarer Glenn Verding Hein, at den forurettede kvinde i sagen gerne ville finde sammen med hans klient igen. Og det skete flere måneder efter anholdelsen i december 2023.

Det bekræfter den unge kvinde, som ifølge forklaringen flere gange har stået ude foran Aarhus Arrest for at få et glimt af den tiltalte.

- Jeg så ham kun en gang, hvor vi råbte til hinanden, lød det fra kvinden om resultatet af besøgene.

Hun fortæller, at hun i flere måneder efter hans anholdelse havde dårlig samvittighed. Og det var grunden til besøgene:

- Jeg havde dårlig samvittighed og skyldfølelse over, at han sad derinde.

- Men det var jo ikke min skyld, at han sad der. Det var hans egen, men jeg havde rigtig dårlig samvittighed, forklarede hun for retten.

Ifølge tv-kendissen har hun flere gange stået foran arresten, hvor den 21-årige sad.

- Jeg var der med hans familie, fortalte hun videre i retten. Men det er som allerede nævnt kun lykkedes kvinden at se den tiltalte en enkelt gang, hvor der blev sendt hilsner imellem parret.

Resten af tirsdagen skal den forurettede kvinde afgive forklaring til sagen.

Det sket, efter dommeren tirsdag formiddag forbød liveblogging i sagen.

Sponsoreret indhold