Krimi10. oktober 2023
Udenrigsministeriet bekræfter: Dansk statsborger meldt savnet i Israel
En dansk-israeler er meldt savnet i Israel
Lørdagens angreb fra Hamas, som af vesten betragtes som en terrororganisation, har fået krigen mellem Palæstina og Israel til at bryde ud i lys lue. Her ses konsekvenserne af et massivt bombeangreb på Gaza.
Foto: Mohammed Talatene/AP/Ritzau ScanpixTIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Kvinde tiltalt for drabsforsøg på 10-årig pige
En 69-årig dansk-israeler, som ifølge DR's oplysninger bor i en kibbutz i området tæt på Gaza, er meldt savnet i Israel.
Det bekræfter det danske udenrigsministerium over for Danmarks Radio.
- Udenrigsministeriet er i kontakt med pårørende og relevante israelske myndigheder i sagen. Da Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager, kan vi ikke give yderligere oplysninger, oplyser ministeriet.
Manden har ifølge mediet boet i Israel de sidste to år, men har også to børn i Danmark.