Krimi29. april 2022

Udlover dusør: 800 kilo mineraler er pist væk

En stor samling af værdifulde sten fra Grønland er blevet stjålet fra et dødsbo på Frederiksberg - stenene skulle bruges til vigtig forskning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/villa_1.jpg
 Foto: Skråfoto

I sit 84 år lange liv havde Steen Ahrenkiel fra Frederikberg en meget stor passion. Han samlede på sten og mineraler.

Faktisk så mange at da stensamleren døde 23. december sidste år, efterlod han en samling på næsten 11 ton sten i kælderen på sin villa på Poul Møllers Vej 7.

De fleste havde alene værdi for ham og er nu fjernet fra stedet. Men 800 kilo var nogle helt særlige mineraler fra en nu nedlagt mine i Grønland, som skulle bevares til eftertiden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/villa_3.jpg
 Foto: Edc Poul Erik Bech, Frederiksberg C

Det var her, at mælkekasserne med stenene stod, før de forsvandt. Foto: Edc Poul Erik Bech, Frederiksberg C

Fjernet fra garage

Problemet er bare, at stenene nu er pist væk:

- Jeg var og er dybt chokeret og ærgerlig over tyveriet, siger den danske mineralog Henrik Friis til frederiksbergliv.dk. Sammen med mineralsamleren Tom Weidner stod han for arbejdet med at sortere de vigtige sten fra:

- Vi havde samlet de mange kilo sten i 35-40 grønne mælkekasser, som vi havde placeret under en presenning i carporten.

- Nogen har haft den frækhed at gå ind på grunden og tømme kasserne for indhold, for derefter køre af sted med de mange sten.

Danmarks dyreste håndværkertilbud

Villaen, som Steen Ahrenkiel ejede frem til sin død sidste år, er nu sat til salg.

Og det er - selv for Frederiksberg - en heftig pris, arvingerne forlanger for det nedslidte hus.

Lige er håndværkertilbuddet nemlig sat til salg for hele 27 millioner kroner.

Udlover dusør

Ifølge lokalmediet forsøger dødsboets bestyrer, advokat Bent-Ove Feldung, nu at få stenene tilbage.

Det sker med en dusør på 5000 kroner, som udbetales til dem, der kan give afgørende oplysninger i sagen, som er blevet politianmeldt.

Sponsoreret indhold