Krimi2. januar 2025

Uhyggelig detalje i terror-sag: Formodet gerningsmand ville slå familien ihjel

I en række optagelser fortæller den mistænkte bag terrorangrebet om en plan, som får det til at løbe koldt ned af ryggen
FBI har delt dette billede af den mistænkte Shamsud-Din Jabbar. 
FBI har delt dette billede af den mistænkte Shamsud-Din Jabbar.
 Foto: FBI

Nytåraftensdag blev flere amerikaneres liv forevigt ændret, da en mand kørte en bil ind i en menneskemængde.

Sidenhen er 15 personer døde som følge af angrebet, som myndighederne har kategoriseret som terrorisme.

Politiet har også allerede udpeget den 42-årige Shamsud-Din Jabbar som værende mistænkt for at køre bilen. Han blev selv skudt af myndighederne og døde efter angrebet havde fundet sted.

Men nu er der altså tilsyneladende dukket nye uhyggelige oplysninger op i sagen. I følge CNN, der har talt med en flere kilder tæt inde på sagen, så har Jabbar forud for angrebet og sin død nemlig talt om at slå sin familie ihjel i en række gruopvækkende optagelser, som ifølge kilderne er optaget, mens Jabbar kører bil om natten.

I en af optagelserne forklarer Jabbar ifølge mediet, at han havde planer om at samle sin familien - som består af hans ekskone og børn - til en fest, hvor han så ville slå dem ihjel.

I optagelsen forklarer han dog videre, at han ændrede sin plan og istedet meldte sig ind i terrororganisationen ISIS (Islamisk Stat, red.).

FBI har oplyst, at man har fundet et Islamisk Stat-flag i pickuppen. Den militante gruppe Islamisk Stat har stået bag flere angreb i Vesten.

Konen fik tilhold

Shamsud-Din Jabbars forhold til sin familie var heller ikke det bedste, viser det sig.

Det amerikanske medie TMZ er således i besiddelse af en kendelse fra en dommer, som besluttede at Jabbars ekskone skulle have et polititilhold mod ham, hvilket hun angiveligt selv havde søgt om.

I kendelsen står der ifølge mediet, at "begge parter forbydes at "true den anden part eller nogen af parternes børn med kropslig skade".

Jabbar er en amerikansk statsborger fra Texas, som brugte en lejet pickup fra Ford til det formodede angreb.

Sponsoreret indhold