KrimiI går

Uhyggelig sag: Myrdede sin svigerfar og efterlod hans lig

En uhyggelig mordsag udspillede sig i en familie juleaften. Den 80-årige svigerfar blev forgiftet med medicin af sin svigerdatter, der nu er blevet dømt
Britanny Cole blev fundet skyldig i en uhyggelig drabssag, hvor hun slog sin aldrende svigerfar ihjel ved at forgifte ham.
Britanny Cole blev fundet skyldig i en uhyggelig drabssag, hvor hun slog sin aldrende svigerfar ihjel ved at forgifte ham.
 Foto: Zanesville Police Department

Svigerdatteren fra helvede. Det er nok en passende beskrivelse for Brittany Cole fra delstaten i Ohio i USA.

Hun er netop blevet fundet skyldig i at have dræbt sin svigerfar juleaften, hvorefter hun efterlod sin aldrende svigerfars lig tilbage og tog på ferie med sine børn.

Det skriver det amerikanske magasin People.

Svigerfaren, 80-årige David Cole Sr., blev fundet død i et skur på familiens adresse i Zanesville, Ohio, den 10. Februar.

Hans svigerdatter, Brittany Cole, tilstod tre dage senere, at hun havde myrdet ham. Hun erklærede sig skyldig i at have dræbt ham i december og i at have gjort sig skyldig i usømmelig omgang med lig.

Brittany Cole er nu blevet idømt 16 års fængsel for mordet på sin svigerfar.
Brittany Cole er nu blevet idømt 16 års fængsel for mordet på sin svigerfar.
 Foto: Zanesville Police Department

Ifølge politianklager Ron Welch ved Muskingum County indrømmede Brittany Cole at have brugt sin datters tandlægeordinerede medicin til at give dødelige doser til sin svigerfar juleaften. Hun forgiftede ham med store mængder smertestillende medicin og sovemedicin.

Efter at have givet svigerfaren den første omgang smertestillende og sovemedicin, forgiftede hun ham med endnu mere medicin, selvom hun vidste, at det ville være fatalt for ham, og han ville dø.

Brittany Cole har indrømmet overfor politiet, at hun fandt svigerfaren død klokken fem om morgenen dagen efter. Hun har også tilstået, at det var hendes plan, at han skulle dø.

Umiddelbart efter rejste hun på ferie med sine børn til Orlando, Florida, hvor hun opholdt sig med sine børn indtil den 1. Januar. Imens lå svigerfarens lig tilbage i soveværelset.

Otte dage senere, den 8. Januar, fandt Brittanys mand, David Cole Jr. sin fars lig i soveværelset og begyndte angiveligt at skrive med konen, om hvordan de kunne skaffe liget af vejen. Men der er endnu ikke rejst anklager mod sønnen i sagen formelt, oplyser politiet.

Sønnen var en del af mordkomplottet ifølge politiet. Han skrev beskeder til sin kone, om hvordan de kunne skaffe liget af vejen.
Sønnen var en del af mordkomplottet ifølge politiet. Han skrev beskeder til sin kone, om hvordan de kunne skaffe liget af vejen.
 Foto: Zanesville Police Department

Sønnen bestilte angiveligt et lagen fra Amazon Prime og brugte det til at pakke offerets lig ind, før han flyttede liget til skuret, hvor det senere blev opdaget af myndighederne.

Parret diskuterede angiveligt “bortskaffelsesplaner” via sms’er. Politiet kunne også bevise, at Brittany Cole julemorgen havde søgt på “hvornår dør en person, hvor lang tid tager det, før kroppen begynder at lugte” på google.

Ifølge politiet var hendes motiv for at dræbe sin svigerfar penge. Brittany modtog nemlig penge fra svigerfarens sociale ydelser på 2.300 dollar efter, at han afgik ved døden.

Myndighederne siger, at Brittany blev motiveret af penge. Brittany fortsatte med at modtage penge efter svigerfarens død, da parret havde juridisk råderet over hans økonomi. Hun brugte dem på husholdningsartikler.

“Denne sag understreger den ødelæggende indvirkning af ældremishandling og vigtigheden af at beskytte sårbare personer,” sagde anklager John Litle en pressemeddelelse fra det lokale politi.

Brittany er blevet dømt til livstid med mulighed for prøveløsladelse efter 16 år.

Sponsoreret indhold