KrimiI går

Uhyggeligt fund på cykelsti: Det er alvorligt

En kvindelig cyklist fik sig lørdag noget af en forskrækkelse, da hun kom kørende nær Haslev station

Da Nanna Frølich Simonsen lørdag eftermiddag kom cyklende ned ad stien nær Haslev Station, blev hun mødt af et uhyggeligt syn.

Her fandt hun nemlig et tyndt, blåt nylonreb bundet stramt fast til et hegn på hver side af stien.

Det fortæller hun til TV 2 Øst.

Heldigvis opdagede Nanna Frølich Simonsen rebet i tide og nåede at bremse, så det blot var cyklen, der slap med skrammer.

Men hun tør ikke tænke på, hvad der kunne være sket, havde det været mørkt, og hun valgte derfor straks at melde det til politiet, fortæller hun mediet.

Og det er noget man hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tager dybt alvorligt.

- Umiddelbart lugter det af drengestreger, men det er alvorligt. Og det er noget rigtig møg, hvis det giver inspiration til andre, lyder det vagtchef Michael Skræddergaard til TV 2 Øst og tilføjer, at der kan være tale om "en grov paragraf i straffeloven", hvis rebet er hængt op med henblik på at skade nogen

Politiet opfordrer derfor til, at man henvender sig, har man set eller ved noget konkret.

Sponsoreret indhold