Uhyret fra Østrig kan snart være på fri fod: Josef Fritz kan søge om prøveløsladelse
Uhyret fra Østrig kan måske snart være på fri fod igen.
En af nutidens uhyggelige kriminelle Josef Fritzl er blevet flyttet til et “normalt” fængsel, hvilket betyder, at han har mulighed for at søge om prøveløsladelse.
Det skriver det østrigske medie Kurier.
Josef Fritzl fik tilnavnet, da han holdt sin datter indespærret i en kælder gennem 24 år. Her holdt han hende som sexslave og voldtog hende mere end 3000 gange.
De mange voldtægter betød også, at datteren gennem årene i fangenskab fødte ikke mindre end syv børn. Et af dem døde.
Datteren, Elisabeth Fritzl, blev udsat for incest gennem store dele af sin barndom, og da hun blev 18 i 1984 lokkede Josef Fritzl hende så med ned i en kælder, hvor hun blev bedøvet og lænket.
Selvom hun blev meldt savnet af forældrene, blev hun aldrig fundet. Dengang var teorien fra Josef Fritzl selv, at hun var blevet medlem af en religiøs kult.
I april 2008 sluttede mareridtet 24 års mareridt. Elisabeths datter Kerstin blev syg – blandt andet som følge af D-vitaminmangel på grund af indespærringen – og måtte akut på hospitalet.
Her fattede lægerne mistanke til Josef Fritzl, som efterfølgende blev anholdt og sigtet for blandt andet kidnapning, indespærring, gentagne voldtægter og frihedsberøvelse.
I 2009 blev Josef Fritzl idømt fængsel på livstid, hvor han indtil onsdag har afsonet dommen på et psykiatrisk hospital.
Nu skal dommen resten af dommen ifølge Kurier afsones i et almindeligt fængsel, da psykiatere vurderer, at han ikke udgør en fare for sine omgivelser længere.
Dermed får den nu 86-årige østriger mulighed for at søge om prøveløsladelse. Bliver ansøgningen accepteret, kan han være på fri fod fra 2023.