Krimi24. oktober 2023

Undrer du dig også? Derfor kan fængslede Robert Hansen gå frit rundt

Den fallerede skuespiller Robert Hansen afsoner lige nu en fængselsstraf på fire måneder for vold - men alligevel ser han ud til at spankulere frit rundt omkring
Robert Hansen afsoner lige nu fire måneders fængsel for vold begået mod sin ekskæreste Nynne Larsen (til højre på billedet red.).
Robert Hansen afsoner lige nu fire måneders fængsel for vold begået mod sin ekskæreste Nynne Larsen (til højre på billedet red.).
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Robert Hansens forsvarer: - Drop det

I starten af august måned faldt hammeren, da skuespilleren Robert Hansen blev idømt fire måneders fængsel for vold og grov vold begået mod sin ekskæreste Nynne Larsen.

Kort efter dommen kom det frem, at Robert gik efter at afsone de fire måneder med en elektronisk fodlænke i sit hjem på Frederiksberg.

For ti dage siden offentliggjorde "Kærlighed ved første hik"-stjernen på Instagram, at han nu er gået igang med at afsone straffen - og det blev helt som ønsket med en fodlænke om det ene ben.

Under retssagen kom det ellers frem, at den fallerede skuespiller for tiden er sygemeldt og derfor modtager dagpenge. Ved afsoning af en dom på mere end 30 dage med fodlænke, er der normalvis et beskæftigelseskrav - men det har Robert Hansen med al sandsynlighed fået en dispensation fra hos Kriminalforsorgen.

'Det kan ske i tilfælde, hvor den dømtes beskæftigelsessituation taler for det. Dette kan eksempelvis gælde, hvis der er dokumentation for, at den dømte er langtidssygemeldt,' lyder det i et skriftligt svar fra Kriminalforsorgen til SE og HØR om kravene til at måtte afsone en fængselsstraf med fodlænke.

Derudover kræver det også, at dommen lyder på seks måneders fængsel eller mindre - Robert Hansen blev som nævnt idømt fire måneders ubetinget fængsel.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-24/_mho6327-copy-2.jpg
Nu 44-årige Robert Hansen har senest dannet par med Julie Starris - men under retssagen lød Robert ikke helt skråsikker på, at de fortsat er kærester.
 Foto: Martin Høien

Går frit rundt i Frederiksberg Have

Robert Hansen har det sidste stykke tid delt flere såkaldte storys på sin Instragram, hvor han tilsyneladende går lange ture i Frederiksberg Have.

Det er der en speciel grund til kan lade sig gøre, når han nu ellers "sidder i fængsel derhjemme" - hvilket han også forklarer lidt om i sit opslag.

– Jeg er gået i gang med afsoning af min dom – med fodlænke i mit hjem og med de regler der medfølger. Ser frem til at få det overstået og starte på en frisk, skrev Robert Hansen blandt andet på Instagram.

Under afsoningen er den elektroniske fodlænke koblet op med en maskine i hjemmet, som i det her tilfælde registrerer Robert Hansens færden døgnet rundt.

Han må kun forlade sin bopæl inden for de tidsrum, som er blevet bestemt af Kriminalforsorgen, og for at lave aktiviteter, som er blevet godkendt af myndigheden. I den forbindelse har Robert Hansen fået udarbejdet et såkaldt aktivitetsskema i samarbejde med kriminalforsorgen - sådan er proceduren for en person, der afsoner med fodlænke.

Kærlighed ved første hik med Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen *** Local Caption *** Anvendt på forsiden af tv-bladet
Robert Hansen tog landet med storm, da han sammen med Sophie Lassen-Kahlke smeltede danskernes hjerter under filmhittet "Kærlighed ved første hik", der fik premiere i 1999.
 Foto: PR/Aller Media DK

Af skemaet fremgår det, hvornår skuespilleren må bevæge sig uden for hjemmets fire vægge, og hvor og hvor længe han må opholde sig i 'friheden'.

Robert Hansen må under sin afsoning hverken indtage alkohol eller nogen former for euforiserende stoffer - Kriminalforsorgen kan i den forbindelse komme på uanmeldt besøg og foretage prøver 24 timer i døgnet.

Det skete blandt andet for den tidligere landsholdsangriber Nicki Bille, da han tilbage i 2020 brød reglerne for afsoning med fodlænke, og derfor endte med at afsone sin straf i et åbent fængsel.

Tilbage i juli måned var den igen gal ved Roberts lejlighed på Frederiksberg, hvor politiet igen, igen måtte tilkalde.

Sponsoreret indhold