Ung fodboldspiller vågner efter næsten tre år i koma
En utrolig historie udspiller sig i øjeblikket med den 22-årige Abdelhak Nouri i hovedrollen.
Fodboldspilleren, som i juli 2017 grundet hjertestop kollapsede under en træningskamp mod Werder Bremen, er nu vågnet fra koma.
Det fortæller broren til det 22-årige fodboldtalent til hollandske AD.
Hans bror, Abderrahim, fortæller, at Nouri har det godt. At han kan spise, sove og udtrykke følelser. Årene i koma har dog sat sine spor på den unge spiller, som har pådraget sig alvorlige hjerneskader efter sit kollaps.
Han bevæger ikke armene, ligesom han heller ikke kan tale, men kommunikerer ved hjælp af sine øjenbryn.
Efter ulykken i sommeren 2017 samledes fans sig ude foran den dengang 20-årige fodboldspillers hus for at hylde ham. I det hele taget har Abdelhak opnået legendestatus blandt tilhængere af Ajax.
Familien fortæller det hollandske medie, at de ind imellem ser fodbold sammen med deres nu vågne søn og bror - og at han sommetider reagerer på kampene.
Faderen Mohammed er rørt, når han taler om sønnen. Men han tror på mirakler.
- Vi må passe på ham så godt vi overhovedet kan, siger han til AD