Krimi4. april 2025 (opd. 4. april 2025)

To unge døde i Jylland: Nu advarer politiet om stoffet, der måske dræbte dem

Livsfarligt stof i omløb – fundet på frimærker efter dødsfald i Fredericia

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Efter to unge menneskers død i Fredericia torsdag advarer politiet om, at et farligt narkotisk stof er i omløb. Stoffet er fundet på såkaldte frimærker, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Under de indledende undersøgelser har Sydøstjyllands Politi fundet narkotiske “frimærker”, som ifølge Retskemisk Institut indeholder det bedøvende stof Rilmezafon samt Desityllizotonitazen – et potent opiat, der ifølge politiet formentlig tilhører den ekstremt farlige fentanyl-familie.

Det er netop disse stoffer, der får alarmklokkerne til at ringe.

Vicepolitiinspektør Torben Simonsen advarer derfor kraftigt om de mulige konsekvenser:

- Vi kan ikke udelukke, at der er et meget farligt stof i omløb i narkomiljøet.

- Derfor går vi nu ud med denne advarsel med håb om, at folk vil advare hinanden og undlade at indtage og berøre frimærker, siger han og tilføjer, at politiet meget gerne vil høre fra borgere med oplysninger i sagen.

Politiet har endnu ikke kunne oplyse, om de fundne frimærker har direkte forbindelse til de to dødsfald, men efterforskningen er i fuld gang

Indtil videre er dødsårsagen ukendt, da resultaterne af obduktionerne endnu ikke er klar, men myndighederne tager altså situationen meget alvorligt.

Politiet har i skrivende stund ikke yderligere oplysninger, men opfordrer alle – især personer i misbrugsmiljøet – til ekstrem forsigtighed.

Sponsoreret indhold