USA i chok: Kvinde fundet bundet til træ
En uhyggelig sag har for kort tid siden sendt chokbølger gennem ikke bare Indien og USA – men også resten af verden.
I weekenden fandt indiske myndigheder således en kvinde døden nær i en jungle nær Mumbai. Den 50-årige kvinde lå lænket til et træ og var ifølge myndighederne uhyre tæt på at dø af både tørst og sult.
Det skriver det amerikanske medie People.
De foreløbige undersøgelser viser, at der er tale om en amerikansk statsborger ved navn Lalita Kayi Kumar. Ved siden af hendes lå hendes amerikanske pas, der altså bekræftede, at hun stammer fra USA. Desuden viste dokumenter, at hendes visum var udløbet.
Lalita Kayi Kumar er nu indlagt på hospitalet, hvor hun modtager intensiv behandling.
– Hun er ikke i stand til at afgive forklaring. Hun er svag, da hun ikke har spist i flere dage, oplyser politiet ifølge det amerikanske medie.
Der er dog alligevel dukket oplysninger op om forløbet i den uhyggelige sag. Politiet mener således, at det er kvindens eksmand, der har trukket hende med ud i junglen, hvor han bandt hende til et træ med en kæde og efterlod hende til den visse død.
Ifølge politiet havde parret forinden haft en kontrovers.
Kvinden har selv fortalt til politiet, at hun ikke havde spist i 40 dage, før hun blev fundet og reddet i weekenden. Det vides dog ikke, om det så betyder, at hun har været lænket til træet i lige så mange dage. Sikkert er det dog, at det var en lokal borger, der hørte hendes gråd og råb om hjælp i weekenden.
Politiet oplyser, at kvindens eksmand nu er anholdt. Han står overfor både mord- og kidnapningstiltaler i den uhyggelige sag.