Krimi1. maj 2023 (opd. 1. maj 2023)

Usædvanligt: Sådan blev Louise Borglits formodede morder fældet

Politiet tog usædvanlige metoder i brug for at få det endelige gennembrud i det brutale drab på gravide Louise Borglit i 2016
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Louise Borglit-sagen forklaret
 Video: Aller TV

En regnvåd novemberaften i 2016 blev gravide Louise Borglit på brutal vis myrdet, mens hun luftede sin søsters hund. Men selv om knivdrabet sendte chokbølger gennem hele landet – og affødte en enorm efterforskning – skulle der gå over fem år, før gennembruddet kom:

6. maj sidste år meddelte politiet, at man langt om længe havde sigtet en mand for at havde knivdræbt gravide Louise i Elverparken i Herlev.

I samme ombæring fortalte politiet, at man havde benyttet en særdeles usædvanlig metode.

Drabet på gravide Louise Borglit i Elverparken i Herlev fik flere til lægge blomster. 
Drabet på gravide Louise Borglit i Elverparken i Herlev fik flere til lægge blomster.
 Foto: Scanpix Denmark

Metoden tog sin begyndelse 30. oktober 2020. Her ankom en mand ved navn ”Frank” til Ennermark Fængsel ved Horsens. Manden skulle sidde varetægtsfængslet de næste uger, for historien lød, at han tidligere havde begået drab og nu igen var fængslet for et andet.

Men "Frank" var ikke en almindelig kriminel.

Han var derimod en politiagent med en ganske særlig mission.

For i det topsikrede fængsel sad også en anden mand, som afsonede en straf for drabsforsøg. Politiet mistænkte dog, at denne person – en 28-årig mand – havde mere på samvittigheden.

Helt konkret mistænkte politiet, at han dræbte Louise Borglit med 11 knivstik tilbage i 2016.

Derfor blev den hemmelige agent indsat i fængslet med ét eneste formål: Opbyg en relation til den 28-årige.

Louise Borglit var højgravid, da hun blev myrdet i Elverparken i Herlev i november 2016. 
Louise Borglit var højgravid, da hun blev myrdet i Elverparken i Herlev i november 2016.
 Foto: Privat

Frank var tilsyneladende så god til relationen, at der kun gik kort tid, før den 28-årige begyndte at tale.

Flere gange fortalte manden således om et overfald på en kvinde med en hund, ligesom han ad adskillige omgange og på eget initiativ talte om sagen.

I den forbindelse udbrød manden blandt andet, at "det skete impulsivt" og ikke var planlagt. Desuden fortalte han også, at politiet havde været amatøragtige, idet det ikke var lykkedes efterforskerne at finde drabsvåbnet – en kniv – som han havde smidt i en cykelkurv kort efter drabet.

Den hemmelige agent nåede ikke engang at tilbringe en måned med Louise Borglits formodede morder. Som konsekvens af en foruroligende episode blev agenten nemlig flyttet ud af fængslet. Den pågældende episode havde fundet sted, mens agenten og den pågældende mand var på gårdtur.

Her havde den hemmelige agent fortalt, at politiet ledte efter en, der ligner den sigtede, for drabet i Elverparken.

Vicepolitiinspektør Peter Malmose under pressemødet på politigården i Albertslund, fredag den 6. maj 2022. Det var her, han fortalte, at man havde sigtet en mand for drabet på Louise Borglit. 
Vicepolitiinspektør Peter Malmose under pressemødet på politigården i Albertslund, fredag den 6. maj 2022. Det var her, han fortalte, at man havde sigtet en mand for drabet på Louise Borglit.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det fik den 28-årige til at bryde ud i grin, tale med sig selv og udbryde: "Regel nummer et: Hvis du har slået nogen ihjel, så taler du ikke om det!".

Desuden udbrød den 28-årige, at Frank var ”helt væk”, og at han ville stikke ham ned. På grund af disse trusler blev den hemmelige agent flyttet. Dækhistorien lød, at han nu skulle afsone i et andet fængsel.

De to fortsatte dog med at have kontakt, og den 28-årige fortsatte angiveligt med at komme med udtalelser, der satte ham i forbindelse med drabet på Louise Borglit.

Og det var alle disse udtalelser, der altså fik politiet til at sigte manden for drabet på den gravide kvinde-

Sagen mod manden, der i dag er 29 år, begynder i morgen. Du kan følge sagen live på sh.dk.

Sponsoreret indhold