Et væltet træ spærrer et spor på E45 mellem Vejle og Kolding i sydgående retning.
Det oplyser Vejdirektoratet klokken 19.54 på sin hjemmeside.
Der er vejhjælp til stede.
Træet er i gang med at blive skåret op og vil blive fjernet inden længe, oplyser Vejdirektoratet klokken 20.15 til Ritzau.
Årsagen til, at træet er væltet, er ukendt.