Vanvidskørsel skal for Højesteret i dag: Må politiet det?
Er det i strid med EU-retten og menneskerettighederne at beslaglægge en leaset bil, når en person har kørt vanvidskørsel i den?
Det skal Højesteret nu tage stilling til ved i dag at behandle sagen. Der kommer dog først en afgørelse på et senere tidspunkt.
Den konkrete sag handler om en episode den 4. april sidste år.
En dengang 57-årig bankmand var ude for at hente takeaway, da han blev stoppet på Englandsvej på Amager. Hastighedsgrænsen lød på 50 kilometer i timen, men han kørte angiveligt 103 kilometer i timen.
Hans sag er ikke afgjort, men han nægter, at han kørte så stærkt, som politiet hævder.
Sådan er reglerne
Man taler om vanvidskørsel, når der er tale om følgende forseelser:
* Kørsel, der resulterer i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
* Kørsel, der uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder.
* Kørsel, der forsætligt forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
* Særligt hensynsløs kørsel.
* Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 kilometer i timen.
* Kørsel med mindst 200 kilometer i timen uanset hastighedsgrænsen.
* Spirituskørsel med en promille over 2,00.
* Køretøjer, der har været anvendt til vanvidsbilisme, kan konfiskeres og bortauktioneres. Det kan ske i kraft af en lov, der trådte i kraft i marts 2021.
Kilder: Justitsministeriet og Rigspolitiet.
Hvis han kendes skyldig, overtrådte han loven om vanvidskørsel, der var trådt i kraft få dage tidligere, den 31. marts. Der er blandt andet tale om vanvidskørsel, hvis man overskrider hastighedsgrænsen med mere end 100 procent.
Ifølge loven skal en bil, der bliver brugt til vanvidskørsel, beslaglægges af politiet. En domstol skal efterfølgende afgøre, om den skal konfiskeres. Det skal ske, uanset om det er ejeren af bilen eller en anden, der sidder bag rattet.
Bankmanden ejede ikke den Volvo, han kørte i. Den havde han lånt af sin hustru. Men hustruen, som er ansat i et biludlejningsfirma, ejede heller ikke bilen. Den havde hun fået stillet til rådighed af sin arbejdsgiver som en demobil.
Bilen er ejet af Nordania Leasing, som både i Københavns Byret og Østre Landsret forgæves har forsøgt at få ophævet beslaglæggelsen af Volvo'en, der har en værdi på 230.000 kroner.
Nordania har slået på, at selskabet ikke har haft nogen indflydelse på, hvem der konkret kørte i bilen. Beslaglæggelsen er i strid med både EU-retten og menneskerettighederne, mener selskabet.
Da politikerne vedtog loven, blev de advaret om, at den kan være på kanten.
Trafikministeriet mener, at der er en "procesrisiko". Det indebærer, at reglerne kan være i strid med såvel EU-retten som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I sin afgørelse zoomede landsretten imidlertid ind på økonomi. Nordania har ikke oplyst omstændigheder, "der giver grundlag for at antage, at de som følge af beslaglæggelsen med henblik på konfiskation vil lide noget økonomisk tab", skrev dommerne.
Foruden denne sag venter en lille håndfuld sager om beslaglæggelse af køretøjer på at blive behandlet ved landets øverste domstol.