KrimiI går

Varebil påkørte træ i soloulykke: Trailer hang én meter over jorden

En 41-årig mand kom alvorligt til skade i ulykke, da han onsdag påkørte et træ nær Mørkøv på Vestsjælland
Den 41-årige chauffør af varebilen blev fastklemt i forbindelse med ulykken, hvor han kom alvorligt til skade.
Den 41-årige chauffør af varebilen blev fastklemt i forbindelse med ulykken, hvor han kom alvorligt til skade.
 Foto: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: Politikersøn var fuld og på kokain under påstået voldtægt: - Vi havde sex sammen

Onsdag aften kom en 41-årig mand alvorligt til skade, da han i sin varebil påkørte et træ på Tømmerupvej nær Mørkøv på Vestsjælland.

Ulykken skete, kort efter klokken 23 fremgår det af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ved ulykken mistede den 41-årige, der er fra lokalområdet, herredømmet over bilen og ramte et træ i siden af vejen.

Bag på varebilen var en trailer med en minigraver, og traileren hang en meter over jorden på et træ, da politiet kom frem.

Den 41-årige sad fastklemt i bilen. Han blev reddet fri, og hans tilstand var kritisk, da han blev fløjet til behandling på hospitalet. Senere meldes hans tilstand stabil, men han har pådraget sig alvorlige skader på underkroppen.

I bilen var også en 36-årig mand med som passager. Han slap uden alvorlige skader.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet, og imens var vejen spærret.

Ifølge politiet var der i bilen tegn på, at der var indtaget alkohol. Det skal en blodprøve afklare.

Sponsoreret indhold