Krimi22 timer siden

Victoria Cilliers overlevede fald på 1.200 meter: Nu er der sket noget rørende

Victoria Cilliers overlevede mod alle odds, da hendes mand bevidst ødelagde hendes faldskærm – og hun derefter styrtede 1.200 meter ned. Nu er der så sket noget rørende i kvindens liv
Victoria Cilliers overlevede mod alle odds, da hendes mand ødelagde hendes faldskærm - kort før hun sprang. Nu er der dog sket noget ganske lykkeligt i hendes liv.
Victoria Cilliers overlevede mod alle odds, da hendes mand ødelagde hendes faldskærm - kort før hun sprang. Nu er der dog sket noget ganske lykkeligt i hendes liv.
 Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Victorias faldskærm fejlede: Så gjorde hun UHYGGELIG opdagelse om sin mand

For næsten ti år siden var hun udsat for en de mest gruopvækkende drabsforsøg nogensinde:

Her forsøgte hendes forsmåede ægtemand at slå hende ihjel ved at sabotere hendes faldskærm, før hun sprang ud fra et fly over Salisbury Plains i det sydlige England.

Victoria Cilliers havde mere end 2.500 spring i bagagen og vidste med det samme, at hendes faldskærm – og reservefaldskærm – fejlede. Det var et rent mirakel, at den britiske kvinde overlevede faldet på hele 1.200 meter.

The tampered parachute worn by Victoria Cilliers, seen here after being shown to the jury at Winchester Crown Court
I retten blev billeder som dette vist - billedet viser Victorias saboterede faldskærm.
 Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Nu – ti år efter – er sorg og chok dog vendt til lykke og kærlighed for den britiske kvinde.

Forleden blev hun nemlig gift med en ny mand, der – ligesom hendes morddømte eksmand – er faldskærmsudspringer.

Det skriver det britiske medie Mirror.

Victoria Cilliers, der i dag er 48, blev i sidste uge smedet sammen med faldskærmsudspringeren Simon Goodman. Ifølge mediet holdt parret en intim bryllupsfest for de allernærmeste.

Mediet skriver også, at Victoria Cilliers mødte sin nye mand samme sted, hvor hendes første mand - Emile Cilliers – havde ødelagt hendes faldskærme i håb om at tage livet af hende.

Den opsigtsvækkende sag tog sin begyndelse påskesøndag 2015. Her skulle Victoria Cilliers endnu engang foretage et spring, men hun fornemmede straks, at noget var galt – for hverken faldskærm eller reservefaldskærm foldede sig ud.

Dermed endte den britiske kvinde med at styrte hele 1.200 meter ned.

Victoria og Emile havde været sammen i syv år, og selv om hun fornemmede, han var utro, havde hun ingen idé om hans mørke side.
Victoria og Emile havde været sammen i syv år, og selv om hun fornemmede, han var utro, havde hun ingen idé om hans mørke side.
 Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Det var formentlig hendes lille vægt, og fordi hun landede på en nypløjet – og dermed blød – mark, at hun overlevede.

Mens Victoria var indlagt med en brækket ryg, et smadret bækken, brækkede ribben og indre blødninger, konkluderede The British Parachute Association, at hendes ulykke ikke var et uheld.

Mistanken faldt hurtigt på Victorias mand gennem syv år, sergenten Emile Cilliers.

Det var ham, der havde insisteret på at opbevare Victorias faldskærm den skæbnesvangre dag – noget Victoria også havde studset over. Hun undlod dog at påpege det overfor ham.

Victoria Cilliers havde dog også undret sig over hans opførsel, da hun lå hårdt kvæstet på hospitalet.

I stedet for at være den bekymrede ægtefælle havde Emile en helt anden agenda, da han stod ved hendes sygeseng. Han stod med en bunke forsikringspapirer i hånden.

- Han sagde ikke engang, at han elskede mig. Han var der for at tælle alle mine skader. Du får 8.500 kroner for hvert knoglebrud, og han stod der og talte hver og en, har Victoria Cilliers siden fortalt.

Dette billede blev også brugt i retten. Det viser det gaskomfur, som Emile også pillede ved i et forsøg på at slå sin hustru ihjel.
Dette billede blev også brugt i retten. Det viser det gaskomfur, som Emile også pillede ved i et forsøg på at slå sin hustru ihjel.
 Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Politiet iværksatte en efterforskning af Emile Cilliers og gennemgik i den forbindelse hans computer og telefon. Her fandt de beviser for, at han havde en affære.

Politiets efterforskning afslørede også, at Emile Cilliers havde forsøgt at få skaffet Victoria Cilliers af vejen tidligere.

En måned inden hun styrtede ned, havde han således pillet ved gasventilen i parrets hjem i Amesbury, Wiltshire.

Victoria Cilliers opdagede dog, at noget var galt, da det lugtede mærkeligt i køkkenet. Dermed lykkedes det hende at overleve mandens uhyggelige drabsforsøg hele to gange.

I oktober 2018 blev Emile Cilliers idømt livstid med en minimumafsoning på 18 år.

Sponsoreret indhold