Krimi30. september 2024

Vidne alarmerede politiet: Fandt død person på stranden

Søndag fik politiet en anmeldelse om, at en person var blevet fundet død på Reersø Strand

Søndag eftermiddag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en alvorlig anmeldelse.

Klokken 14.45 havde et vidne fundet en død person i vandet ved Reersø Strand, som straks herefter kontaktede politiet.

Det skriver politikredsen i deres døgnrapport for weekendens hændelser.

Da politiet kom frem til stede kunne de konstatere, at den afdøde person bar præg af at have ligget i vandet i længere tid.

Den afdøde blev herefter kørt til hospitalet, hvor der nu pågår undersøgelser for at fastslå, hvem den fundne er.

Sponsoreret indhold