Krimi22. juli 2022
Villabrand i Hinnerup: Hold jer væk
Beredskab og Sikkerhed er kørt ud til en brand i Hinnerup, hvor der meldes om kraftig røgudvikling
Foto: Presse-fotos.dk
Befinder du dig indenfor i Hinnerup skal du lukke døre og vinduer med det samme.
Det skriver Beredskab og Sikkerhed på Twitter, efter de er blevet kaldt ud til en Villabrand i Hinnerup.
Der meldes om kraftig røgudvikling på stedet.
De opfordrer derfor folk til at holde sig på afstand, og om at man lukker døre og vinduer, hvis man befinder sig indenfor i Hinnerup.
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Der arbejdes stadig på stedet, lyder den seneste melding.
Arbejdet forventes at pågå en til to timer endnu, lyder det fra Beredskab og Sikkerhed på Twitter.
Beredskab og Sikkerhed er det fælleskommunale beredskab, som ejes af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner.