Krimi14 timer siden

Vold og krænkelser på Herlufsholm: Nu kommer der ny dokumentar

Den velrenommerede kostskole Herlufsholm har de seneste år kæmpet for deres omdømme. Nu kommer TV 2 med ny dokumentar på bagkant af sag om vold og krænkelser på skolen
De mange møgsager på skolen fik Danmarks nuværende konge og dronning til at trække prins Christian ud af kostskolen - prinsesse Isabella er derfor heller aldrig startet på skolen.
De mange møgsager på skolen og krads kritik fra Styrelsen for Undervisning fik Danmarks nuværende konge og dronning til at trække prins Christian ud af kostskolen - prinsesse Isabella er derfor heller aldrig startet på skolen.
 Foto: Keld Navntoft

LÆS OGSÅ: Dansk rapper skal i retten på ny: Truede med kniv ved legeplads

Vold, mobning og seksuelle krænkelser.

Herlufsholm kostskole har de seneste år kæmpet med den ene møgsag efter den anden, hvor skolens elever er blevet beskyldt for at have mobbet, slået og udsat andre elever for seksuelle krænkelser.

Senest var en sag for Retten i Næstved tilbage i september, hvor tre elever endte med at blive idømt betinget fængsel, mens to andre blev idømt dagbøder for vold og ulovlig tvang.

Det kommer der nu et nyt dokumentarprogram om, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

"For tre år siden afslørede TV 2 vold, krænkelser og mobning på kostskolen Herlufsholm. I tiden efter kom flere sager frem, og forløbet omkring skolens håndtering har været opsigtsvækkende. I efteråret 2024 kom en ny sag om vold og tvang blandt eleverne på Herlufsholm for retten. TV 2 har fulgt sagen og samler op på efterspillet omkring Herlufsholm," skriver tv-stationen om programmet.

Herlufsholm Skole og Gods fotograferet fra drone, onsdag den 19. maj 2021. Efter sommerferien skal kronprinsparrets ældste barn, Prins Christian, gå på Herlufsholm Gymnasium i Næstved. Herlufsholm Skole blev stiftet den 23. maj 1565. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Området omkring Herlufsholm Skole, hvor nogle af landets mest magtfulde personer har haft tradition for at sende deres børn i skole - blandt andet landets kongelige.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den prestigefyldte skole var ligeledes omdrejningspunkt i TV 2-dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder" for år tilbage, hvor elever blandt andet fortalte om voldsomme overfald og jødehad mod andre elever.

Tilbage i 2022 udtalte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ligeledes en meget krads kritik af Herlufsholms Skole.

Det endte med at få store konsekvenser for skolen, da Danmarks daværende kronprinsepar endte med at tage deres børn ud af skolen som følge af kritikken.

- Det har været en svær proces for os som familie, men på baggrund af det samlede billede og vores særlige position som Kronprinspar har vi valgt, at Prins Christian stopper på Herlufsholm, og at Prinsesse Isabella ikke starter i 9. klasse på skolen efter sommerferien.

Den nye dokumentar, som har fået titlen "Herlufsholm - hemmeligheder for lievet", har premiere på TV 2 og TV 2 Play 8. maj.

Sponsoreret indhold