Voldsom tragedie: Brad Pitts ven myrder hustru og begår selvmord
Det var angiveligt parrets datter, der alarmerede politiet, efter Fletcher over telefonen havde tilstået mordet på sin kone, der også var mor til kunstnerens datter.
Det skriver The Sun.
Saul Fletcher boede til dagligt i Berlin, og det var således det tyske politi, der ankom til hjemmet og fandt den hårdt medtagede hustru.
Hun havde mistet livet som følge af adskillige knivstik.
Fletcher flygtede angiveligt fra stedet i sin Porsche, men blev fundet blot fire timer senere i parrets sommerhus.
Her havde han gjort en ende på sit liv.
Ifølge politiet i Brandenburg er der på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at der er andre implicerede end konen og Saul Fletcher selv.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Brad Pitt og nu afdøde Saul Fletcher i Venedig tilbage i 2019.
Foto: MEGA
Der er nu sat gang i en efterforskning, der skal klarlægge omstændighederne bag både mordet og det efterfølgende selvmord.
Saul Fletcher arbejdede til dagligt som fotograf og kunstner – noget, han angiveligt var selvlært i.
På Twitter sender skuespiller Brad Pitt, 56, de varmeste hilsner til sin nu afdøde ven:
- Jeg er ked af min gode ven, bror, bedste fotografs smertefulde død. Hvil i fred, Saul Fletcher, skriver Brad Pitt i et opslag til sin gamle ven på Twitter.