Voldsomt knivdrama: Person i kritisk tilstand
Opdateret klokken 10.15: To mistænkte er anholdt i sagen, oplyser politiet i en pressemeddelelse. De blev anholdt klokken 9.42 på en adresse i det sydlige Aalborg.
Opdateret klokken 09.07: Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at en 27-årig mand er alvorligt kvæstet, mens en 20-årig mand er stukket i benet. Begge er på sygehuset. Politiet efterforsker sagen massivt.
Opdateret klokken 08.15: Ved Stranden er stadig spærret startende ved Vesterbro, oplyser politiet.
Tidligt fredag morgen er to personer blevet stukket med kniv på Ved Stranden i Aalborg.
Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
En af ofrene er blevet stukket i brystet og er i kritisk tilstand.
Den anden person er stukket i benet.
Politiet er massivt tilstede på adressen med flere patruljevogne og vejen er spærret for al trafik.
Anmeldelsen om knivstikkeriet løb ind klokken 04.28.
SE og HØR følger sagen.