Kendte23. september 2020

Mademoiselle Surrugue i Paris: Forelsket i franskmand

DR-korrespondenten er blevet glad for en franskmand, der i den grad får hende til at smile.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stephanie_2.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Midt i corona-kaos og hårdt arbejde smiler tilværelsen til DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue.

Hun har nemlig mødt en ny mand, der får hende til at smile fra øre til øre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stephanie_3_0.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Stéphanie bliver et stort smil, når hun taler om sin nye franske amour. (Foto: Jesper Sunesen)

Det fortæller Surrugue til SE og HØR i Paris:

– Jeg ser én nu, som jeg har mødt til en frokost i begyndelsen af sommeren.

Min veninde nævnte, at han kom, og det første, jeg tænkte, var: “Det kan jeg ikke overskue”, afslører 43-årige Stéphanie.

Men manden var akkurat så spændende, som veninden havde luret.

– Hun danser bare “told you so”-dansen nu.

Men jeg siger jo normalt ikke noget til nogen, før han har mødt min mor. Det er helt klart sådan, jeg fungerer bedst.

Jeg er lidt forsigtig med, hvad jeg roder mig ud i. Det bliver man med årene. Vi skal lige have lidt arbejdsro til at finde ud af, hvad det er, lyder det fra DR-stjernen, som dog godt vil løfte lidt af sløret:

– Det er en franskmand, og vi har kendt hinanden i nogle måneder.

Aldrig Tinder

Indtil da havde Stéphanie et ganske aktivt dating-liv, der fungerede på den gamle metode, hvor man møder folk i virkeligheden.

Online-dating er bestemt ikke hendes kop te.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stephanie_1_0.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Nattelivet i Paris er delvist tilbage, og det nyder frøken Surrugue i fulde drag. (Foto: Jesper Sunesen)

– Jeg kan slet ikke finde ud af Tinder og dating-apps. Jeg er for sky. Jeg synes, det er supergrænseoverskridende.

Jeg er gammeldags. Jeg gider godt, hvis der er én, der gør sig lidt umage. Jeg skal møde folk.

Min tidligere kæreste mødte jeg på en restaurant, hvor jeg var ude at ryge, og han var ude at trække luft. Og så faldt vi i snak, fortæller hun.

“Frk. Vestegn” om #MeToo

I Danmark er #MeToo-debatten for alvor blusset op på ny, efter Sofie Linde under Zulu Comedy Galla for nylig anklagede en mandlig chef for at have truet med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke han fik et blowjob.

Surrugue har fulgt med fra Paris.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stephanie_4.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

#MeToo-sagen om Sofie Linde har fået Stéphanie til at tænke over sine 20 år i mediebranchen.
– Men vi skal stadig have lov til at være flabede og flirtende, mener vestegnspigen. (Foto: Jesper Sunesen)

Og hun har lyst til at forklare, hvad hun mener om sagen, der er endt med, at 1.615 kvinder har erklæret, at de støtter Lindes kamp. Én af dem er Surrugue.

– Jeg har skrevet under på brevet. For jeg synes, det var vigtigt, at Sofie Linde får støtte. Jeg synes, at hun fik med stålbørsten.

Jeg har ingen grund til at betvivle hendes historie. Hvis man har oplevet noget med nogen, der stadig har magtfulde positioner i branchen, synes jeg, man skal overveje, om man skal nævne navnet over for vedkommendes chef, siger hun.

– Men vi skal for alt i verden undgå, at alle mænd bliver mistænkeliggjort, mener den dansk-franske journalist.

– Det skulle nødigt ende som en kønskamp. Det er det sidste, jeg kan stå på mål for.

Jeg er fra Vestegnen, jeg har arbejdet på et bilværksted – jeg er ikke nogen kostfornægter her i tilværelsen.

Jeg synes stadig, vi skal have lov til at være flabede og flirtende. At sige, at du har en flot kjole på, er simpelt hen ikke det samme som at sige: “Giv mig et blowjob, eller jeg smadrer din karriere”, mener Stéphanie.

Den sidste libertiner?

For alt i verden ønsker Surrugue ikke, at det danske frisind bliver påvirket af sagerne.

For hun vil gerne fortsat kunne leve et hedonistisk liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/stephanie_2_0.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

SE og HØR mødte Stéphanieen varm sommeraften i hendes elskede Paris.
Her ved Place de la Bastille i kærlighedens by. (Foto: Jesper Sunesen)

– Nogle gange tænker jeg: Er jeg den sidste libertiner, der står op på stiletterne i kongeriget Danmark?

Jeg lever et frit liv, og jeg sætter pris på livets goder. Men jeg sætter ikke pris på, at man udnytter magt.

Mange unge journalister har haft vildt grænseoverskridende oplevelser – milevidt fra: “Gud, hvor sidder dit hår godt i dag”.

Men det klokkeklare magtmisbrug findes, siger den nyforelskede mademoiselle.

Sponsoreret indhold