Lene Beiers private lykke
I ”Landmand søger kærlighed” hjælper hun seks håbefulde landmænd, der alle søger en at dele livet med. Privat er den 44-årige tv-vært godt gift med sit livs lys og kærlighed, Anders, som hun har to børn, Arthur og Otto, med.
Lene Beier mødte Anders på sushirestauranten Sushitarian, hvor de begge arbejdede gennem en årrække. Anders friede midt på Vesterbro til klapsalver og tilråb fra forbipasserende.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det er 8. gang, at Lene Beier som hjælpsom, lyttende og kærlighedssmedende vært står i spidsen for “Landmand søger Kærlighed”. Den 44-årige tv-vært har netop fejret krystalbryllup med sin mand Anders, 39. (Foto: TV 2: Anders Brohus)
Der var sushi til forret til brylluppet 5. august 2006, og det blev serveret af nogle af deres tidligere kollegaer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Det var et magisk øjeblik, da vi gik ud af kirken sammen som ægtepar. Og talen, som Anders holdt for mig, var så personlig og rørende, at jeg stadig får en klump i halsen, når jeg tænker på den, har Lene tidligere fortalt. (Foto: Privat)
Se billedet: Lene Beier har fået vild tatovering
Selve vielsen fandt sted i Vor Frue Kirke i København, hvor Anders som dreng sang i Københavns Drengekor. Bagefter fortsatte det knap 100 personer store selskab på kanalrundfart med kager og champagne og endte i Store Kannikestræde i København. Bryllupskagen blev valgt fra til fordel for et liveband, fordi der ikke var penge til det hele. Det har Lene Beier tidligere fortalt til BILLED-BLADET.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lene Beier og Anders er blevet gift ikke mindre end to gange. Anden gang de sagde ja til hinanden, var 17. oktober 2015 i Graceland Wedding Chapel, hvor de blev viet af ”Elvis”. Parret ville gerne dele deres kærlighed til hinanden med deres børn, Arthur og Otto, og havde desuden talt om, at det kunne være sjovt at blive gift i Las Vegas, hvis de engang kom dertil. (Foto: Privat)
Parret har netop fejret krystalbryllup, som de fejrede i den svenske natur “med sokker i sandalerne, unger, der ser på frøer, og mad over bål”, ifølge Lene Beiers opdatering på Instagram, hvor hun også takkede sin mand for 15 års ægteskab og 19 års kærlighed.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lene Beier er et stort familiemenneske og bor således – selvvalgt – side om side med både sin mor og sin søster i Dragør. Det kom der blandt andet tv-programmet ”Lene Beier bygger” ud af. (Foto: Hanne Juul)
Hver tirsdag styrer Lene Beier slaget om kærligheden i “Landmand søger kærlighed” på TV 2 kl. 20.00.
Lene Beier er bidt af en gal havenisse
Landmand-Svend afslører: Det så du ikke på tv