Nyheder6. september 2021

Hel familie led mystisk død: Er dette mon forklaringen?

På en vandretur mistede en far, mor, barn og hund livet. Indtil videre har det ikke været muligt at forklare deres død
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Giftige alger, der kan forårsage "ekstrem sygdom", er blevet fundet tæt ved det sted, hvor en familie, som var på vandretur i Californien, på mystisk vis alle sammen blevet fundet døde.

Et stykke på 45 kilometer af den flod, hvor algerne blev opdaget, blev lukket ned fredag, efter at Bureau of Land Management fik resultaterne fra vandprøverne. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Med den nye opdagelse er myndighederne måske et skridt tættere på at opklare, hvad der dræbte 45-årige John Gerrish og 30-årige Ellen Chung samt deres 1-årige barn, Miju, og deres hund, Oski.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/microsoftteams-image_32_0.png
 Privatfoto: Steven Jeffe

Ellen Chung og John Gerrish sammen med deres datter, Miju, og deres hund, Oski. (Privatfoto: Steven Jeffe)

- Disse algeblomster kan producere toksiner, der kan gøre mennesker og dyr ekstremt syge, siger en talsperson ved Bureau of Land Management Elizabeth Meyer-Shields.

- Vi vil fortsat overvåge algernes tilstedeværelse og se frem imod, hvornår offentligheden trygt kan være her ved Merced-floden, fortsætter hun.

Ingen tegn på skader

Algerne blev opdaget cirka 20 kilometer nede ad strømmen fra hvor familien blev fundet.

Familien og deres hund blev alle fundet døde 17. august i en dal. De var ude på en vandretur, men da de ikke vendte hjem, blev en stor eftersøgning sat i gang.

Familiefaren blev fundet af myndighederne i en siddende stilling med sin baby og hund ved siden af sig, mens Ellen blev fundet lidt længere oppe ad en bakke.

Der var ingen tegn på skader, ingen selvmordsseddel, og obduktionsrapporten kunne heller ikke afsløre en dødsårsag.

Algefundet betyder også, at vandrestier og campingpladser langs flodstrækningen er lukkede for offentligheden her tre uger efter, at den britiske Snapchat-ingeniør og hans familie er døde.

Mysteriet fortsætter

Algefundet tyder på, at familien er blevet dødeligt forgiftet af drikkevand, men en endelig rapport, der skal klarlægge, om de er blevet forgiftet, venter stadig på sig.

Så trods det nye fund er mysteriet endnu ikke løst.

Det er nemlig ikke slået fast, at det skulle være netop de giftige alger, der slog familien ihjel.

En lang række mulige dødsårsager er dog udelukket. Blandt andet at de skulle være blevet dræbt af gasser fra en nærliggende mine eller våben som en pistol.

[node:aller-related-content:1]

Sponsoreret indhold