Reality7. september 2021

Tæt med Mikkel igen: Geggo og Linse Kessler forklarer det hele

Familieidyllen har ikke altid været intakt i Kessler-familien, men det er den igen. Nu forklarer Geggo og Linse Kessler problemerne med deres onkel og bror Mikkel Kessler, og hvordan de igen er kommet på ret køl.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Geggo, Linse Kessler og Mikkel Kessler har ikke altid været ren og skær familieidyl med lagkage og fælles fødselsdage.

Du kan se interviewet med Geggo i toppen af artiklen!

Over de senere år har der flere gange været drama i den kendte familie, som har gjort, at de på kryds og tværs ikke har været på talefod.

Senest har Geggo og mor Linse haft en periode som uvenner, ligesom de to i fællesskab havde en lang tid, hvor de ikke snakkede med Mikkel og hans hustru Lea Hvidt Kessler.

Men nu er alt igen fryd og gammen i den gæve familie. Til Stjerneboksning 2021 i weekenden var de atter samlet.

Artiklen fortsættter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/linse_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Geggo, Linse og Cengiz er igen tætte - ligesom de også er de med Mikkel og Lea (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Jeg synes, det er fedt, at Mikkel og Lea også kommer. Vi har ikke nogen problemer længere, og det er bare fantastisk at være samlet igen, jubler Linse til SE og HØR.

Kurrer på tråden

Også hendes datter Geggo, som med sin mand Cengiz arrangerede det store kendisboksestævne, indrømmer, at der har været uenigheder og problemer mellem dem og Mikkel og Lea.

- Vi har altid haft et godt forhold. Så har vi haft nogle kurrer på tråden, som alle familier jo har, siger Geggo og fortsætter:

- Men det gode ved vores familie er, at når vi bliver gode igen, så bliver vi gode igen.

Du kan se interviewet med Geggo i toppen af artiklen!

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lea_og_mikkel_0_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Over sommeren har Geggo og Cengiz brugt meget tid sammen med Mikkel og Lea (Foto: Kaspar Wenstrup)

Selv om Mikkel ankom noget sent til Stjerneboksning 2021 - og at Lea ikke lige var til at spotte for SE og HØRs udsendte - så er Geggo lykkelig over sin onkels opbakning.

- Jeg er bare glad for, at min familie støtter op om det (Stjerneboksning red.), og det gør de heldigvis, lyder det fra Geggo, som uddyber:

- Der er også noget fedt i, at Mikkel kommer og siger, at det er fedt, det vi gør. Det er jo hans verden.

Du kan se interviewet med Geggo i toppen af artiklen!

Sponsoreret indhold