Kendte8. september 2021

Nye billeder: Elizabeth Debicki forvandlet til prinsesse Diana

I den femte sæson af den populære Netflix-serie ”The Crown” er det den australske skuespiller Elizabeth Debicki, der skal portrættere prinsesse Diana. Og det lader til, at hun er som skabt til rollen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Til næste år får sæson fem af den uhyre populære serie ”The Crown” premiere, og her bliver et af seriens helt store omdrejningspunkter historien om det fejlslagne ægteskab mellem prinsesse Diana og prins Charles.

Rollen som den hårdt prøvede unge prinsesse Diana bliver i sæson fem spillet af den australske skuespiller Elizabeth Debicki, og det lader til, at hun er castet helt perfekt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20210906-111443-7_3mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

I scenen fra den kommende sæson af "The Crown" ses den royale familie ved lufthavnen inden en tur til Italien. Foto: Ritzau Scanpix

De første billeder fra optagelserne til den kommende sæson er dukket op, og her er ligheden mellem Elizabeth Debicki og prinsesse Diana hvert fald slående.

Den 31-årige skuespiller blev forleden fotograferet, mens hun var i gang med optagelserne til den femte sæson.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega510609_008_0.jpg
 (Foto: MEGA)

31-årige Elizabeth Debicki skal spille rollen som den forpinte prinsesse Diana. Foto: MEGA

Her var hun ved at indspille en scene på et lufthavnsset i England sammen med den britiske skuespiller Dominic West. Han spiller rollen som prins Charles.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20210906-111430-5_7mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Den nye sæson får efter planen premiere på Netflix til næste år. Foto: MEGA

Tidligere har 25-årige Emma Corrin portrætteret prinsesse Diana i fjerde sæson af ”The Crown”. Det var også i den sæson, at prinsesse Diana første gang medvirkede.

Femte sæson vil især fokusere på årene efter 1990, hvor det for alvor stod klart, at ægteskabet mellem prinsesse Diana og prins Charles lå i ruiner.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20150713-080508-ry_8mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Prinsesse Diana blev skilt i 1996 og døde året efter. Foto: Ritzau Scanpix

Parret viste sig på daværende tidspunkt sjældent sammen, og når de viste sig offentligt, var det tydeligt, at ægteskabet led.

Prinsesse Diana blev officielt skilt fra prins Charles i august 1996.

Året efter døde hun på tragisk vis i en bilulykke i Paris.

Femte sæson af ”The Crown” får efter planen premiere på Netflix til næste år.

Sponsoreret indhold