Christina Ibsen efter Bubber-skilsmisse: To ting har reddet mig
En af de største kriser, man overhovedet kan forestille sig, væltede for to år siden ind over Christina Nørby Ibsens liv.
Efter 30-års ægteskab med den folkekære tv-vært Bubber, var forholdet forbi. Bubber havde fundet kærligheden med familiens tidligere barnepige, Signe Rossing, og skulle sågar have et barn med den nye kvinde.
Forholdet stod ikke til at redde og efter flere episoder med utroskab, tog Christina Ibsen den store beslutning om at slutte ægteskabet med Bubber.
Artiklen fortsætter efter billedet...
I tre årtier dannede de to par, men for to år siden brast idyllen. (Foto: Martin Høien)
Siden da har den 55-årige Ibsen ikke lagt skjul på, hvor hård en tid det har været for hende, og hvordan hun har kæmpet med at bearbejde sorgen og skilsmissen.
Christina Ibsen har kastet sin kærlighed over sine to små børnebørn, og det har i den grad hjulpet hende gennem krisen.
– To af de allervigtigste ting de sidste halvandet år: at jeg har fået Aksel og Wilma. Det er en fuldstændig gave at få i livet, siger hun ifølge B.T.
Hun understreger samtidig, at den nye kæreste også har været en solid støtte for hende, selvom hun ikke er villig til at afsløre, hvem den nye kæreste er.
Og selvom Christina Ibsen har brugt masser af tid sammen med sine børnebørn, så tyder alt på, at eksmanden ikke har haft samme fornøjelse.
Tidligere på året kom det frem, at tv-værten ikke fik lov til at være med til at fejre, da datteren Sofia nedkom med lille Wilma. Bubber var nemlig ikke med da den lille pige blev døbt.
– Jeg var desværre ikke med. Og det er jeg rigtig ked af, lød det fra Bubber i april.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Christina Ibsen og Bubber har sammen børnene Oscar, Laura og Sofia. (Foto: Martin Høien)
Fortæller alt i podcast
Christina Ibsen har også fået bearbejdet sorgen gennem sit podcast-projekt, "For altid forandret", der indtil videre er blevet produceret i otte afsnit, og som i næste uge har premiere på endnu en sæson.
– Det har været en omvæltning i mit liv. Jeg tror sådan set ikke, jeg kunne tænke mig noget værre, har hun tidligere slået fast i podcasten, hvor hun også fortæller om, hvordan "den anden kvinde" tog det liv, der egentlig var hendes.
Bubber taler ud om dramatisk skilsmisse: - Jeg var sgu lidt egoistisk hele vejen igennem
– Jeg føler mig ret bedraget af et menneske, som har været i vores liv i mange år, som synes, at hun skulle overtage mit liv, og det har jeg enormt svært at forene mig med.
– Jeg kommer aldrig nogensinde til at tilgive hende. Og jeg kan fortælle dig en ting: Jeg er et menneske, der tilgiver rigtig meget.
Sæson 2 af "For altid forandret" har premiere på Podimo den 15. september.