Kendte9. september 2021

Oscar-vinder Jennifer Lawrence er gravid

Den amerikanske skuespillerinde Jennifer Lawrence er gravid og venter sit første barn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Så er der dømt baby-boom i Hollywood.

Den amerikanske skuespillerinde Jennifer Lawrence venter barn sammen med manden Cooke Maroney.

Det bekræfter repræsentanter for Oscar-vinderen over for People.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega531672_009.jpg
 Foto: MEGA

Hollywoodstjernen Jennifer Lawrence er gravid. (Foto: MEGA)

Den 31-årige "Hunger Games"-stjerne mødte den 37-årige gallerist tilbage i sommeren 2018, og siden da har det været en ren kærlighedsrejse for det lykkelige par.

- Han er bare den bedste person, jeg nogensinde har mødt i hele mit liv, lød det i 2019 fra en forelsket og som altid begejstret Jennifer Lawrence, der i samme omgang kunne afsløre, at det var "meget, meget nemt" at sige ja til Maroneys frieri.

Han gik nemlig på knæ i februar 2019 og kort tid efter blev parret gift til en privat ceremoni på Rhode Island i USA.

Til brylluppet deltog flere kendisser heriblandt Emma Stone, Adele, Amy Schumer og ikke mindst Kardashian-klanens leder Kris Jenner.

"Passengers"-skuespillerinden er sjældent den, der deler meget ud af sit privatliv, men J-Laws mor har tidligere udtalt, at hun i den grad ser frem til børnebørn.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega760315_001.jpg
 Foto: MEGA

Jennifer Lawrence med ægtemanden Cooke Maroney. Her fotograferet på en ferie i New Orleans tidligere på sommeren. (Foto: MEGA)

- Jeg kan ikke vente. Jeg tror ikke, at en mormor kan få for mange børnebørn, siger Karen Lawrence til Us Magazine, og så kan Jennifer Lawrence da ellers bare komme i gang med at producere babyer til mormor.

Og selvom Jennifer Lawrence nu venter sig første barn, så betyder det ikke, at filmelskere skal savne hende i lang tid.

Hun medvirker nemlig i den længe ventede Adam McKay-film "Don't Look Up", som har både Leonardo DiCaprio, Jonah Hill og Timothée Chalamet på rollelisten. Filmen forventes at blive udgivet senere i år.

Sponsoreret indhold