
Der er intet at komme efter hos Peter Birch.
Sådan lyder dommen over sandwichbar-ejeren, som fredag skal i retten for at forsvare sig mod voldsanklager fra kæresten Amalie Szigethy.
Da Fødevarestyrelsen i maj var på besøg på Peters sandwichbar Ulven's i Studiestræde i indre København, var der nemlig intet at sætte en ulvepote på.
Se også: Peter og Amalie: Intime før retssagen
Kontrolrapporten fra styrelsen er spækket med lutter 1-taller (hvilket betyder "ingen anmærkninger"), hvorfor Peters fastfoodbiks har fået den gladeste smiley, man kan opnå.
Faktisk spiller Peters sandwichbar en helt afgørende rolle i parrets turbulente forhold. Eftersigende var det nemlig her i barens kælder, at voldsepisoden tilbage i april skulle være foregået.
Hvorvidt Peter Birch så også slipper ud af den ulvepine uden pletter på straffeattesten vil fredagens retssag afgøre.