Reality15. september 2021

Kæmpe kovending: Må klippe ”Gift ved første blik” om

Der er mindre end 24 timer til, at det femte afsnit af DR-programmet skal vises – men nu bliver der klippet ting ud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gvfb_par3_113.jpg
 Foto: Brian Lichtenstein/Snowman

Det er ikke nogen hemmelighed, at parret Pernille og Michael, der er med i den nyeste udgave af ”Gift ved første blik”, deler en særlig glæde for at kunne debattere og diskutere politik.

Men i det kommende og femte afsnit af DR-succesen, der egentlig skulle have premiere i morgen, torsdag, har produktionsselskabet bag programmet, Snowman Productions, besluttet, at der er én diskussion parret imellem, der ikke skal vises alligevel.

Det oplyser PR-bureauet Geelmuyden Kiese på vegne af Snowman Productions i en mail til pressen.

- Konkret drejer det sig om en debat, som parret Pernille og Michael har omkring politik, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/gvfb_par3_092.jpg
 Foto: Frederik Lichtenstein/Snowman

Det er en diskussion mellem Michael og Pernille, der har fået DR's folk til tasterne sent onsdag aften. Foto: Frederik Lichtenstein/Snowman

Hun er racist

Diskussionen, som Snowman Productions nu fortryder at have med i programmet, omhandler en snak, hvor Michael fortæller sin nye hustru, at han mener, Pernille Vermund er racist - noget som Pernille ikke tager let på.

Parret tager efterfølgende diskussionen op hos parterapeuten.

Men den snak og den før vil altså ikke være noget, som seere af programmet torsdag vil få lov til at overvære.

SE og HØR har forsøgt at få en mere uddybende kommentar til sagen. Men Snowman Productions er i skrivende stund endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold