Kendte16. september 2021

Sofie Linde erkender fejl i MeToo-historie

Først nu har Sofie Linde fået styr på en detalje i den historie, der sparkede MeToo-debatten i gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sofie Linde har opdaget, at der er en detalje ved sin julefrokost-historie, der for alvor satte gang i MeToo-debatten i Danmark, der ikke stemmer.

Hun har regnet på det og kigget sine tidligere kontrakter igennem, og nu står det klart:

- Jeg har begået fejl, men heldigvis en menneskelig en af slagsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zulu_comedy_galla_20200632-1_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Sofie Linde på scenen til Zulu Comedy Galla 2020. (Foto: Thomas Laursen)

- Jeg har altid været overbevist om, at jeg startede på Danmarks Radio, da jeg var 18 år gammel. Det var jeg ikke. Jeg var 19 år, skriver hun i et opslag på Instagram.

Den 32-årige vært har længe tænkt over, at der var noget galt med de tal, hun præsenterede i sin historie om dengang, hvor en stor tv-kanon til en julefrokost i DR truede med at "fucking ødelægge" hendes karriere, hvis hun ikke kvitterede med et blowjob.

- Jeg må erkende, at jeg i forbindelse med mit interview med Politiken for årsdagen for talen (afholdt til Zulu Comedy Galla 2020, red.), studsede lidt over de årstal, som jeg i mange år efterhånden, har taget udgangspunkt i, uden større omtanke, når jeg har omtalt min karriere. Men grundet.. tja.. gode gamle ‘Leif’ generelt - så fik jeg aldrig fulgt op på det, forklarer hun.

Sofie Linde kalder det selv "kikset", at hun ikke lige har haft hel styr på sin egen alder til den omtalte julefrokost, hun fortalte om i den feministiske tale, hvor hun også gav en opsang om ligeløn.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Men hun understreger, at fejlen ikke spiller nogen rolle i forhold til hendes budskab.

- Det vil jeg naturligvis gerne beklage - MEN lad mig slå fast, at det ændrer intet ved min pointe i talens budskab. Jeg var nyansat og ung på DR, skriver hun.

Sofie Linde vender tilbage som vært på det populære sangprogram "X Factor", der er tilbage med en 15. sæson ved årsskiftet.

Sponsoreret indhold