X Factor-vennerne Remee og Chief 1: Har skabt noget stort
I lørdags benyttede Remee sin ven gennem mange år og kollega i musikprojektet R.E.A.C.H, Lars "Chief 1" Pedersen, som meddommer, da han havde sine "X Factor"-deltagere på bootcamp på STAY-hotellet i København.
Og det var ikke et tilfældigt valg. De to hænger nemlig sammen som ærtehalm og arbejder dagligt sammen om hitgruppen L.I.G.A.
Bandet, som de selv har sammensat, skabt og laver musik for, har allerede toppet hitlisterne med deres to første hits, "Skylder dig ikk' noget" og "Den første gang".
Chief 1: Rytmebaby på vej
Og på mandag bliver det endnu vildere. Her sender de to venners pladeselskab R.E.A.C.H således tredje single med gruppen på gaden, der har fået navnet "Julia", og det har ikke skortet på links og reklame fra d'herrer på deres respektive Facebook-profiler for at gøre opmærksom på det nye hit.
Det er en disco-præget popting, der nok skal ramme hitlisterne med det samme og dermed sørge for endnu større succes til deres hjertebarn og fælles projekt.
Chief 1 er bl.a. kendt som en af frontfigurerne i den legendariske og hedengangne rapgruppe Rockers By Choice, ligesom han er gift med Christina Groth, som Remee i sin tid var i bandet Sound Of Seduction med.
Remee og Chief 1 var også sammen om at skrive og producere den danske Grand Prix-vinder Soluna Samays melodi "Should Have Known Better", der desværre ikke opnåede en særligt flatterende slutplaceing ved Eurovision 2012.
Remee og Simona: Kærester igen