Kongelige9. oktober 2021

Kronprins Frederik overraskede: Hjælper sårbare piger

Kronprinsparret støtter piger, der bliver udnyttet seksuelt under sugardating
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kronprins Frederik, 53, og kronprinsesse Mary, 49, overraskede alle, da de i forleden uddelte deres årlige priser. For de gav en overset gruppe opmærksomhed, da de overrakte deres Sociale Stjernedryspris til RedenUng, der hjælper ofre for sugardating.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_1_2.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Frederik advarede unge mod at lade sig lokke ind i sugardating. (Foto: Lars H. Laursen)

– At være ung handler blandt andet om at afprøve sig selv og udforske sine grænser. For nogle unge skubbes de grænser i deres søgen efter bekræftelse og spænding eller i et forsøg på at etablere det gode liv, som de konfronteres med på sociale medier og andre platforme. De eksperimenterer med sugardating og udveksler intimitet for goder som luksusvarer og rejser og middage. Oftest med mænd, der er langt ældre end dem selv, sagde Frederik i sin præsentation af prisen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_5_0.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Frederik og Mary holdt åbningstalen sammen, da de afholdt deres årlige prisshow – i år på Vejle Musikteater. (Foto: Lars H. Laursen)

Han advarede de unge – primært piger – mod at lade sig lokke med penge af ældre mænd og opfordrede dem til at søge hjælp, hvis de var nået derud.

Overskrider grænser

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_6_0.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Parret med de mange vindere af priserne og en præmiepulje på 1,2 millioner kroner. (Foto: Lars H. Laursen)

De vandt

- Den Sociale Pris gik til Mødrehjælpen

- Kulturprisen gik til kunstnergruppen Superflex

- Den Kulturelle Stjernedryspris gik til producer, sangskriver og sanger Erika de Casier

- Den Sociale Stjernedryspris gik til RedenUng

- De to førstnævnte modtog hver 500.000 kroner, mens de to sidstnævnte hver fik 100.000 kroner.

– RedenUng taler hver dag med unge, der sugardater. Unge, som står over for at skulle på deres første date, eller unge, der netop har været på en date og måske er kommet til at sige ja til noget, de har fortrudt. At sugardate kan nemlig virke glamourøst, men mange gange finder de unge sig i ulige relationer, hvor deres grænser overskrides og de ikke kan sige nej, lød det fra en kronprins, der er blevet bedre til at lade ordene flyde frit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_2_1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Efter prisoverrækkelsen var der reception for de medvirkende – og for Frederik og Mary. (Foto: Lars H. Laursen)

Efter at han og Mary havde uddelt de mange priser og penge, mødtes de efterfølgende med samtlige prismodtagere til pressebilleder, hvorefter parret kunne afslutte en lang arbejdsdag, der var begyndt i Jelling, hvor de besøgte museet.

Sponsoreret indhold