Kongelige30. september 2021

Prins Felix gør som storebror: Derfor droppede Nikolai også militæret

Torsdag kunne kongehuset afsløre, at den 19-årige prins Felix ligesom storebror Nikolai dropper ud af Hærens Løjtnantsudannelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins_felix_og_nikolai.jpg
 Foto: Thomas Laursen & Hanne Juul

Prins Nikolai overraskede i 2018 med nyheden om, at han efter kun to måneder på kasernen i Varde valgte at droppe uddannelsen.

Nu følger lillebror, prins Felix, så i storebrors fodspor.

Efter kun en måned på uddannelsen dropper prins Felix nu også drømmen om militæret af "private årsager".

Det bekræftede kongehuset torsdag formiddag i en pressemeddelelse.

Kongehuset ønsker dog ikke at oplyse nærmere om, hvad de private årsager er til prins Felix’ pludselige valg om at droppe sin uddannelse.

Hans storebror prins Nikolai begrundede sit exit i 2018 med, at det nok var far, der ”pressede for hårdt”.

- Prinsesse Marie havde forinden spurgt mig, om jeg nu var helt sikker på, at det var en god ide for ham. ”Er du sikker på, at han er den type?”. Jeg slog blot ud med armene og sagde: ”Selvfølgelig er han det!”, afslørede prins Joachim efterfølgende i et interview med Billed-Bladet om prins Nikolais beslutning.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/niko_1_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Presset blev for hårdt for prins Nikolai, da han i 2018 forsøgte sig med militæret. Foto: Mikael Rieck

Men militæret var altså ikke for prins Nikolai, der efter kun to måneder sagde farvel til militærdrømmen – og dermed knuste prins Joachims drøm om at få sin ældste søn gennem samme uddannelse, som han selv tog for mere end 30 år siden.

- Når det nu er sådan, og når jeg har overpacet, så skal der ikke ske ham en uret, fortalte Joachim videre tilbage i 2018.

Men trods hans ældste søn i stedet valgte at gå modens vej, fik prins Joachim chancen på ny, da hans 19-årige søn, prins Felix, i august besluttede at begynde på præcis samme uddannelse.

For ham blev det dog kun til én måned og ikke to som storebror.

Sponsoreret indhold