Kendte4. oktober 2021

Karrieren ramt: Xander Linnet indlagt med coronavirus

Hitmageren Xander Linnet har gennemgået et hårdt og alvorligt forløb med coronavirus, hvilket betød, at han han har været indlagt på lungemedicinsk afdeling. Han fortæller, at sygdommen kommer til at få konsekvenser for hans karriere.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Popsangeren Xander Linnet afslører nu, at han har været igennem et hårdt sygdomsforløb med coronavirus.

Det skriver hitmageren på sin Instagram-profil, hvor han har delt en række voldsomme billeder og videoer fra sin indlæggelse på lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Anne Linnets søn ønsker ikke, at vi her på SE og HØR viderebringer billederne, men han beskriver sit sygdomsforløb grundigt.

- Først vil jeg lige sige, at jeg har det godt nu, og (næsten) alt er fint igen. Men jeg har det sidste stykke tid kæmpet med en hård omgang covid og blev indlagt på lungemedicinsk afdeling, skriver Xander i sit opslag.

Sangeren er blevet udskrevet fra hospitalet, og han er så småt ved at være på toppen igen. Dog kommer sygdommen til at gå udover hans karriere.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/optimized-20200930_lhl1011.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Corona-sygdommen kommer til at få konsekvenser for Xanders karriere (Foto: Lars H. Laursen)

- Jeg er udskrevet nu og har det som sagt godt igen og er okay frisk, synes jeg selv. Men lægerne har selvfølgelig opfordret mig til at droppe koncerter i den nærmeste fremtid, skriver Xander og fortsætter:

- De mener, det er uforsvarligt ift. mit helbred, stressniveau og restituering at skulle hoppe rundt på en scene og synge i halvanden time. Desuden kan jeg også selv mærke, at det er urealistisk ift. min stemme og især lunger, som skal trænes op igen stille og roligt den næste tid.

Xander har flere gange pga. restriktioner i forbindelse med coronavirus måtte rykke sin stortanlagte koncert i Store Vega. Nu må der endnu en gang findes en ny dato.

- Det betyder selvfølgelig, at koncerten i Store Vega desværre skal rykkes ENDNU engang. Det er jeg mega ked af, for jeg har virkelig glædet mig. Det er den vigtigste koncert for mig nogensinde, og jeg har så mange ambitioner både musikalsk og visuelt til netop den her koncert, fortæller Xander.

Der er dog ikke kun dårligt nyt til Xander og hans fans. Der er nemlig fundet en ny dato til koncerten, som nu er sat til at finde sted den 27. april 2022.

Sponsoreret indhold