Derfor var Mikkel Kryger væk fra skærmen: Blevet far igen
Lørdag vender Mikkel Kryger tilbage til "Go' morgen Danmark" efter en pause fra skærmen på omtrent halvanden måneds pause.
TV2-værten har dog haft en ganske god grund til at holde sig noget mere hjemme. Han og hustruen, Mill Mynthe, er forældre til barn nummer tre, afslører han over for BILLED-BLADET.
- Vi har fået en lille datter, og vi er så glade og lykkelige, fortæller Mikkel Kryger til bladet.
Ægteparret har i forvejen sønnerne Max på fem år og Lui på næsten tre år, og med familieforøgelsen går en drøm i opfyldelse. De ville nemlig så gerne også have en pige til børneflokken.
Pigen kom til verden for to uger siden.
Også dengang Lui blev født, blev der gået stille med dørene omkring graviditeten. Dengang gik der et halvt år, før offentligheden hørte om den glædelige nyhed.
Mikkel Kryger og Mill Mynthe blev gift i 2017.