![https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/H2LeuDkE-n1EgJUfi.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/H2LeuDkE-n1EgJUfi.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)
Kommer der en sæson to af "Kastanjemanden"?
Der er ét stort problem med Netflix-hittet ”Kastanjemanden”:
Når man har slugt de seks vanvittige, vilde og velsmurte afsnit, vil man stadig have mere.
Men spørgsmålet er, om vi får mere?
Artiklen fortsætter under billedet...
![https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kastanjemanden2.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kastanjemanden2.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
"Kastanjemanden" har Danica Curcic i rollen som Naia Thulin, der forsøger at finde morderen, som de døber "Kastanjemanden". Foto: Netflix
Søren Sveistrup har (endnu) ikke skrevet en fortsættelse til sin romansucces, som udkom i 2019, og som er hans debutroman.
Men dømmer man ud fra populariteten – både hvad angår bog og serie – er der god grund til, at Søren Sveistrup fatter pennen og skriver en ny uhyggelig fortælling.
Artiklen fortsætter under billedet...
![https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kastanjemanden1.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kastanjemanden1.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Moderen dræber kvinder og parterer dem - første offer havde mistet en hånd. Foto: Netflix
For ”Kastanjemanden” er et hit – både som bog og som Netflix-serie.
Da ”Kastanjemanden” udkom som bog, tog den straks krimilæsere med storm, og Søren Sveistrup modtog både flotte anmeldelser og ikke mindst Debutantprisen af Det Danske Kriminalakademi.
![https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/H2LeuDkE-n1EgJUfi.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/video_thumbnails/H2LeuDkE-n1EgJUfi.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&w=100&h=100)
Og siden de seks afsnit i sidste uge blev frigivet på Netflix, har millioner verden over slugt dem i rekordfart. Serien ligger lige nu i top 10 i mere end 50 lande, mens den ligger i top 3 i 16 lande.
Artiklen fortsætter under billedet...
![https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kastanjemanden3.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kastanjemanden3.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Mikkel Boe Følsgaard spiller rollen som den udbrændte Mark Hess, der sammen med Thulin forsøger at fange morderen. Foto: Netflix
Der er altså god grund til at fortsætte fortællingen – også selv om vi får svar på de fleste (men bestemt ikke alle) spørgsmål i de seks afsnit.
Spørger man Flixfilm – Danmarks største nyhedssite om streaminggiganten – må vi desværre spejde langt efter sæson to.
Artiklen fortsætter under billedet...
![https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kastanjemanden.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/kastanjemanden.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
På hvert gerningssted har morderen placeret små kastanjemænd. Foto: Netflix
På sin hjemmeside skriver Flixfilm således, at det ”hele tiden har været planlagt, at serien og historien skulle slutte efter første sæson”.
Dog har hovedpersonen – forfatter Søren Sveistrup – hverken be- eller afkræftet, om han har mod på at skrive endnu et hit.
Men man har vel lov at håbe?
[node:aller-poll]