Mattias Hundebøll skal være far igen
Mattias Hundebøll og hustruen Marie Hein Plum skal være forældre for tredje gang.
Det afslører tv- og podcast-værten selv på sin Instagram-profil.
- Jeg har de største sommerfugle i maven over hvad der ligger i Maries mave, skriver han ledsaget af et graviditetsfoto.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: Aller Media
Han afslører i samme ombæring, at Marie har termin i april 2022.
- Drengene glæder sig! Lillefisen spræller og hikker og hygger derinde i varmen.. Og jeg er så pavestolt og lykkelig over at skulle være far til tre, skriver Mattias Hundebøll efterfulgt af hashtagget #wegonnaneedabiggercar.
Hundebøll har allerede modtaget adskillige lykønskninger med den glædelige nyhed - blandt andet fra en anden stor tv-personlighed.
- Tillykke ven!, skriver den tidligere "Paradise Hotel"-vært Rikke Gøransson ledsaget af fire emojies med hjerteøjne.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Mattias Hundebøll og Marie Hein Plum er i forvejen forældre til de to drenge Carl-Egon, 5, og Ejner Bob, 3.
Hundebøll laver blandt andet podcasten "Fårking Far", der handler om, hvordan man er en god far.