Reality13. oktober 2021

Gravide Fie Laursen har fået sin vilje: Aflyser rejse til Danmark

Planen var egentlig, at Fie Laursen skulle vende tilbage til Danmark for en stund i næste måned. Det ville være hendes første besøg i hjemlandet i næsten halvandet år, men turen til Danmark er nu aflyst.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fie Laursen chokerede nok det meste af Danmark med nyheden om, at hun skal være mor for første gang.

Graviditeten har dog også givet skandaleinfluenceren en lang række bekymringer.

Den første tid med en baby i maven har været hård for Fie, som har døjet meget med kvalme og ubehag i kroppen.

Og det får nu konsekvenser. Amatørpornostjernen skulle nemlig have været i Danmark i næste måned, men det må hun nu aflyse.

Anledningen til besøget var dog heller ikke just lykkelig. Fie er blevet hevet i retten af forbrugerombudsmanden i en sag om skjult reklame.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200525_jsu8991.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Fie slipper - for en stund - for at skulle i retten i Danmark (Foto: Jesper Sunesen)

Pga. sin graviditet har Fie forsøgt at få udsat sin retssag, og det er altså lykkes nu.

- Jeg takker det danske system. I dag er min lægeattest blevet godkendt, og min retssag med forbrugerombudsmanden bliver derfor rykket mindst et år, fortæller hun.

Den tidligere tv-kendis er lykkelig for udskydelsen af retssagen, som nu giver hende mere ro.

- Det giver mig kæmpe ro i maven ovenpå min graviditet. Jeg har den bedste advokat, som gør hele denne kamp meget lettere, siger Fie og uddyber:

- Jeg kommer derfor ikke til Danmark alligevel til november.

Sponsoreret indhold