Kendte16. oktober 2021

Silas Holst går mod dommerne: - Vi ser dans forskelligt

Danseveteranens utraditionelle pasodoble delte vandene. Men kritikken var ikke berettiget, mente Silas Holst, der var tydeligt skuffet over kommentarerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det lignede mere end kamp, end en dans.

Sådan lød den overraskende besked fra dommerbordet, da Lise Rønne og Silas Holst havde været på gulvet i en passioneret dans, som bestemt også krævede en kraftpræstation fra tv-værten, der så ud til at bruge hver eneste muskel i sin krop.

Mest kritisk var Anne Laxholm, som proklamerede, at hun ligefrem var ”skuffet” over dansen.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/straks_vmd_prg_6_8195_1.jpg
 Foto: Hanne Juul

De to dommerdarlings fik usædvanligt skrappe ord med på vejen efter deres vilde Backstreet Boys-paso.
(Foto: Hanne Juul)

100% Ren

Det var en tydeligt påvirket Silas Holst, der mødte pressen efter showets afslutning – endda efter at være blevet sendt sikkert videre til næste uge.

Allerede i pausen røg han til tasterne, for at ruske op i seerne, og give en bredside til dommerbordet, der havde rettet kritik.

- I min optik dansede vi en 100% ren paso, skriver han på Instagram.

- Den gik præcis, som vi havde øvet den! En paso ER en kamp! Dommerne var ikke vilde med det. Men dommerne og jeg ser tit dans forskelligt.

En hård udmelding

Lige nøjagtigt dén pointe gentog han overfor SE og HØRs tv-journalist.

- Jeg ville elske at kunne sige, at jeg gjorde alt, hvad dommerne beder mig om, men jeg må også være tro over for det, som jeg synes, dans skal være. Og jeg tror grundlæggende, at dommerne og jeg ser dans forskelligt, fortæller han, og tilføjer, at han ikke ønsker, det skal lyde som kritik.

- Det var en lidt hård udmelding, synes jeg, siger Silas om Laxholms kommentar.

- Man kan jo pakke et 5-tal ind på andre måder, som måske kunne være lidt mere konstruktivt. Det er svært lige at vide, hvad man skal bruge et ”jeg er skuffet” til, når vi skal arbejde videre, siger han.

Silas genså efter dommerkommentarerne sin og Lises paso i pausen. Også herefter er han undrende overfor kritikken.

- Den stod snorlige. Jeg kan mærke, at det der også rammer mig, det er, at jeg tit på at vide, at jeg ikke laver de rigtig trin. Og det stiller jeg mig uforstående overfor, for jeg står gudhjælpemig med min teknikbog hver uge, for at finde vores variationer og lærer Lise trinnene efter teknikkerne. Jeg undrer mig over, hvad de mener.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/straks_vmd_prg_6_8123.jpg
 Foto: Hanne Juul

- Jeg tror måske, at dommerne og jeg ser dans forskelligt, lød modsvaret fra Silas ovenpå kritkken. (Foto: Hanne Juul)

Stormede ud af studiet

Mens rækken af journalister, der gerne ville tale om dommerkritik og voldsom pasodoble med Silas og Lise stadig fyldte en del af dansegulvet, slap tålmodigheden dog tilsyneladende op for den 38-årige danser og entertainer.

Efter at have talt med en af tabloidaviserne, tog han yndige Lise Rønne i hånden og stormede ud af TV 2-studiet. Herefter var han for produktionsholdet umulig at lokke ind igen.

Se interviewet med Silas og Lise i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold