Det kører på babys præmisser hos Caroline Wozniacki: - Hun er chefen
Efter Caroline Wozniacki er blevet mor til datteren Olivia, er hun ikke i tvivl om, hvem der bestemmer derhjemme.
- Hun er chefen. Det er på hendes præmisser lige nu.
Sådan lyder det fra tennisstjernen, da SE og HØR møder hende på den røde løber til DIF's 125-års jubilæum i DR Koncerthus, hvor prisen "Den største af de største sportsstjerner" skal uddeles til én af de 125 nominerede - hvor Wozniacki i øvrigt er i blandt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Caroline Wozniacki og ægtemanden DavidLee (Foto: Mikael Rieck)
Den 31-årige tennisdarling, der blev mor i juni, er i fuld gang med at komme tilbage i topform igen og er i fitnesscentret ofte.
Men der er ingen tvivl om, at hun også holder meget af den nye rolle, der er kommet med Olivia.
- Det er fantastisk. Jeg elsker at være mor. Olivia er fantastisk. Hun er generelt et glad barn, der sover godt, siger hun og fortsætter:
- Men det er også hårdt. Det er der ingen vej uden om.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Mikael Rieck)
Parret, der bor i Monaco, har tidligere luftet planerne om, at deres børn skal være flersprogede, og derfor er det en selvfølge, at Olivia også skal lære dansk.
Men det er ikke kun Olivia, der skal lære at sige "rød grød med fløde". Ægtemanden DavidLee er også i fuld gang med at lære det danske sprog.
- Han synes det er svært. Men han tager en time om dagen, så det går fremad, fortæller Caroline Wozniacki.
- Han har en app på sin telefon, og så kommer der en person, der hjælper ham med at lære sproget, uddyber hun.
Den tidligere amerikanske basketballspiller er dog ikke helt nået til et punkt endnu, hvor han kan tale dansk med Caroline Wozniacki.