Nyheder26. oktober 2021

McDonald's-gæster undrer sig over fræk halloween-pynt: Er det sæd?

Fastfood-kædens udsmykning har fået en noget blandet modtagelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mcdonaldssaed.jpg
 Foto: Facebook

Halloween nærmer sig, og familierestauranten McDonald's har naturligvis sørget for at pynte op til højtiden.

Men hvad der skulle have været en uhyggelig og gruopvækkende udsmykning i en række restauranter i England, er af flere gæster blevet helt anderledes opfattet.

Det skriver Mirror.

I de pågældende McDonald's-restauranter er der sat store, hvide klistermærker op i vinduerne, der skal forestille spørgelser, heksehatte- og koste.

Intentionen har muligvis været at skræmme gæsterne - men nok ikke lige på den måde, som flere folk er blevet skræmt på.

Flere brugere har udtrykt på sociale medier, at de ikke synes koste-klistermærkerne ligner koste, men gigantiske sædceller.

"Jeg troede virkelig, der var sæd på ruden i denne McDonald's," lyder det fra en bruger på Twitter.

"Hvorfor har McDonald's en kæmpe sædcelle på vinduet?," skriver en anden.

En tredje bruger konspirerer om, at McDonald's måske har givet et hint til deres hemmelige opskrifter.

"Nu afslører de endelig hemmeligheden bag deres special sauce," skriver brugeren.

Sponsoreret indhold