Reality30. oktober 2021

Pitzners usædvanlige indsamling: Solgte døtrene

Dates med Elvira, Thalia og Katerina Pitzner indbragte 22.000 kroner til Knæk Cancer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mens mange har lagt hovedet i blød for at skaffe penge til Knæk Cancer, så fik diamantdronningen Katerina Pitzner, 51, en brillant idé. Hun bad sine følgere om at byde på en date med hende samt hendes døtre Thalia, 28, og Elvira, 24.

Og da budrunden udløb i weekenden, stod det klart, at interessen for en middag med de tre smukke kvinder var så massiv, at de tilsammen indtjente 22.000 kroner til det gode formål.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pitzner_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Der var rift om de tre diamantpiger, da Katarina Pitzner sammen med sine døtre blev udbudt som dates. (Foto: Mikael Rieck)

Katerina var da også særdeles tilfreds med indsamlingen.

– Det er gået rigtig godt. Vi har fået 7.000 kroner for Thalia og 10.000 kroner for Elvira.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pitzner_2_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Elvira Pitzner skaffede 10.000 kroner til Knæk Cancer. (Foto: Mikael Rieck)

Selv gik jeg for 5.000 kroner, og det irriterer mig jo lidt.

Men det siger ikke noget om, hvem der er smukkest, siger Katerina Pitzner til SE og HØR.

Ingen konkurrence

Køberne af de tre dates kan nu se frem til en hyggelig stund med den af de tre kvinder, de købte på auktionen.

– Man har købt sig til frokost eller middag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pitzner_1_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Smukke Thalia Pitzner gik for 7.000 kroner til det gode formål. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg er helt sikkert tilfreds med det, slår Katerina fast.

Og Thalia deler sin mors begejstring.

– Jeg synes, det er fint, at folk donerer det beløb. Jeg er meget beæret, og der er ingen strid mellem mig og Elvira. Jeg føler, at vi har løftet i flok, og jeg er bare glad for, at folk vil donere så mange penge til cancer, siger Thalia til SE og HØR.

– Jeg ved ikke, hvem det er endnu, fortæller Thalia om den kommende date.

Sponsoreret indhold