20 år efter deres skilsmisse: Nu mødes Drew Barrymore og Tom Green igen
I lidt over et år – mellem juli 2001 og oktober 2002 – var de mand og kone.
Men det forhenværende stjernepar Drew Barrymore og Tom Green har ikke set hinanden siden deres skilsmisse dengang.
Indtil nu. For første gang i de snart to årtier, gav de to hinanden en stor krammer på formiddagsprogrammet ”Drew Barrymore Show”.
Det er dog ikke fordi de to ikke har talt sammen i alle de år. I september sidste år var den 50-årige canadier gæst i selvsamme talkshow – men blot over videoforbindelse.
- Det er rarere end at være med på en green screen, lød det fra Tom Green, som var glad for at være fysisk til stede i sin ekskones tv-studie.
Parret fortalte søde anekdoter fra deres ganske korte ægteskab tilbage i starten af 00’erne. For eksempel husker de to tilbage på en tur til Ireland, hvor de to stjerner brugte timer på at bestige terrænet og udforske naturen.
- Jeg tror, at vi vandrede op og ned ad to store bjerge.
- Det var en dejlig tur. En af de bedste i mit liv, fortsætter skuespilleren og komikeren Tom Green om turen, hvorefter Barrymore tilføjer:
- Det var vores bryllupsrejse. Og det var en god én.
Se deres møde her:
Sammen gik de også gennem svære tider, husker de.
For eksempel gik deres fælles hjem i Beverly Hills op i røg under en brand i 2001 – blot få måneder efter, de havde giftet sig.
- Vi stod på toppen af bakken, og huset lå i dalen, og jeg kan ligesom se telefonpælene eksplodere, og vores hus var en gård af træ. Trægulve, trævægge og -loft. Så det sprang i luften som i en tegnefilm. Og jeg stod bare tilbage i chok.
Artiklen fortsætter under billedet:
Barrymore var henrykt over at se sin eksmand igen. Hun kalder deres kærlighedforhold for "eventyrligt". (Foto: MEGA)
Tom Green stod ved hendes side, mens huset brændte, og begyndte at nynne temaet til Entertainment Tonight. Altså et kulørt sladderprogram. Hvilket kan virke absurd, men melodien fik Drew til at grine.
- I det øjeblik var alt så mørkt, uhyggeligt og forvirrende, og det lysnede du. Du fik mig til at grine, lyder det kærligt rettet mod eksmanden.
Artiklen fortsætter under billedet:
Drew Barrymore og Tom Green hånd i hånd i 2000 (Foto: MEGA)
Barrymore og Green fik også lejlighed til at sætte ord på deres møde – 20 år efter deres skilsmisse.
- Det er en slags ud-af-kroppen-oplevelse, lyder det fra Tom Green, der derefter siger til 46-årige Drew Barrymore:
- Det er meget rart at se dig. Selvom det føles underligt.