Dronning Margrethe afslører: Min far havde et alkoholmisbrug
Indtil dronning Margrethe var omkring 10 år gammel, havde hendes far, kong Frederik 9., et alkoholproblem.
Det afslører dronningen i sin nye bog "Undervejs".
"Det er ikke et emne, jeg bryger mig om at trampe rundt i, men i en del år havde et alkoholproblem," lyder det i bogen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kronprinsesse Margrethe og Kong Frederik 9. med lille prins Frederik. Foto: Elfelt
Dronning Margrethe bemærkede ikke misbruget dengang.
"Vi boede også i et stort hus, og vi piger spiste til aften meget tidligere end mine forældre og kom i seng længe før dem. Alkoholproblemet var ikke noget, vi talte om før mange år senere."
”Jeg kan måske godt i tilbageblik se, at der var et eller andet på et tidspunkt, men jeg har ikke en specifik erindring om det, hvad der nok også skyldes, at far kom på ret køl i løbet af 1949-1950, det vil sige, da jeg var i tiårsalderen,” står der i bogen.
Kong Frederik havde en støttende hustru og gode venner, der hjalp ham med at komme ud af misbruget, og ifølge dronning Margrethe rørte han aldrig alkohol siden.
Artiklen fortsætter under billedet...
Foto: Hanne Juul
Bogen "Undervejs" kom på gaden tirsdag.
I bogen fortæller dronning Margrethe om sin barndom og ungdom frem mod tronbestigelsen i januar 1972.