Efter uhyggeligt stalkervisit: Nu sælger Ariana Grande sit kæmpehus
Det er kun halvandet år siden, at megastjernen Ariana Grande havde den helt store pengepung fremme, da hun betalte 14,7 millioner dollars for en luksuriøs kæmpevilla på Bird Streets i det stjernespækkede i Hollywood Hills.
Og nu fraflytter den unge stjerne igen området.
Det skriver Daily Mail.
Det sker kun få uger efter, Grande fik godkendt et fem års tilhold mod sin 23-årige stalker, Aharon Zebulun Brown, som i september mødte op ved den nu videresolgte ejendom med en stor jagtkniv.
Artiklen fortsætter under billedet:
(Foto: Ariana Grande, Instagram)
Ariana Grandes solgte pragtpalæet til en endnu ukendt køber for 14 millioner dollars – svarende til 89,7 millioner kroner.
Den nygifte stjernes tidligere hjem rummer naturligvis fire soveværelser, syv badeværelser, et fitnesscenter, et wellnessområde – og en vinkælder med plads til 300 flasker.
Udenfor finder man selvfølgelig en overvældende udsigt over Los Angeles, samt en fantastisk infinity-pool på terrassen.
Stikker af fra stalker
Hussalget er nok ikke bare noget, som ”Positions”-hitmageren har arrangeret for at beskæftige sig selv med lidt ejendomsspekulation.
For ganske nyligt fik hun nemlig et yderst ubehageligt besøg på adressen. Det lykkedes Aharon Zebulun Brown at nå helt ind på Grandes matrikel, hvor han truede hende på livet. Viftende med en stor kniv blev han standset af vagterne, mens han skreg:
- Jeg fucking dræber jer og hende.
Artiklen fortsætter under billedet:
Ariana har onsdag solgt sin hus til en ukendt køber for 14 millioner dollars. (Foto: MEGA)
Det fik Ariana til at søge om beskyttelse fra politiet.
- Jeg frygter for min egen og min families sikkerhed. Jeg frygter, at Brown uden et tilhold stadig vil dukke op ved mit hjem og forsøge at skade os fysisk eller slå os ihjel, lød hendes begæring om tilholdet, der gælder i foreløbigt fem år.
Flere hårrejsende besøg
I samme omgang fik en anden af hendes stalkere, Fidel Henriquez, endnu fem års forbud mod at nærme sig Grande og hendes mor Joan.
Han blev pågrebet i området i marts 2020, efter han havde fulgt en fragtmand ind ad portene. Herefter bankede han på, og afleverede et håndskrevet brev til moderen.
I løbet af samme måned, måtte Ariana Grande hentes ud af huset af politiet, efter et vidne påstod at have hørt skud ved hendes hus.
Så måske er der ikke så meget at sige til, at den 28-årige kæmpestjerne ikke har følt sig helt tryg i Hollywood-hjemmet.